Luk

Mancini: Juventus er klart ligaens bedste hold

| Serie A | 5 kommentarer
Mancini: Juventus er klart ligaens bedste hold
Foto: Getty Images

Infoboks

Inter - Slavia Prag
Champions League gruppe F (17/09)
NordicBet 1,38 5,20 9,80
Oddset 1,35 5,00 9,00

Juventus er med afstand Serie A's bedste hold, hvis man spørger den italienske landstræner Roberto Mancini.

Serie A-sæsonen sparkes i gang i den kommende weekend, og hvis man spørger den italienske landstræner er det tydeligt, hvem der er ligaens bedste hold.

Juventus er endnu en gang holdet, der skal besejres, hvis man vil gøre sig forhåbninger om æren af en scudetto. Det siger Roberto Mancini.

- Det er for tidligt at sige, hvem der vil vinde Serie A, men Juventus er med afstand det bedste hold, siger den italienske landstræner ifølge Football Italia til Gazzetta dello Sport.

- Lad os ikke glemme, at de har vundet de sidste otte år og har samtidig forstærket sig. Det har Inter også, men Juventus er ikke stoppet, forklarer Mancini.

- Jeg ser Napoli som farlige. De har spillere, der har spillet sammen i flere år nu, mens Inter allerede har skiftet fire-fem mand og mistet vigtige spillere som Mauro Icardi og Ivan Perisic.

- De har brug for lidt tid, før de kan blive vurderet, men de forbedrer sig uden tvivl. Lige nu går jeg med Juventus, Napoli og Inter i den rækkefølge, forklarer den italienske landsholdschef.

Mancini udtrykker desuden sympati for Mauro Icardi og siger, at han håber, hans situation snart bliver løst.

 


Af Daniel Laursen

5 kommentarer

MadsLeb 20:51          
Den kan der ikke være 2 meninger om. Juventus er suveræne i Serie A.
wendelbo 20:56          
det er vel lige så absurd en udtalelse.

som da Søren Pape Poulsen udtalte at de konservative var i mod hjemme røverriger ! :D
-dice 21:07          
Wendelbo din kommentar giver ikke mening overhovedet.. selv hvis vi ser bort fra de mange stavefejl, så er udmeldingen da ikke absurd? Der er ikke tvivl om at Juventus er det stærkeste hold i serie A
Og så er det nok ikke noget han bare lige har sagt, han er nok blevet spurgt af en journalist.
krusjer1 21:41          
@-dice

Du har misforstået budskabet. Læs igen.
TR1986 21:42          
Juventus har været suveræne på papiret i forhold til at de har vundet otte mesterskaber i træk. De har været kyniske når det gælder og de har været stærkt organiseret. Enhver der har fulgt Serie A, har set at Juventus primært har haft de førnævnte kvaliteter og har levet højt på dem. De har ikke været et hold der har spillet fantastisk angrebsfodbold igennem en hel sæson. De er et hold der typisk vinder med få mål og ofte scorer deres afgørende mål i de sidste 15-20 minutter af kampen.

De har den nødvendige kynisme der skal til for at vinde et mesterskab. Men rent spillemæssigt vil jeg ikke kalde dem suveræne. Roberto Mancini nævner også selv at Napoli kan blive farlige i den kommende sæson, på grund af den stærke stamme af spillere som holdet har, samt købet af Kostas Manolas, der virkelig kan gøre Napolis defensiv til den stærkeste i Serie A. Og Hirving Lozano kommer også til Napoli. Han er en yderst interessant spiller der kan afgøre kampe. Som jeg også har skrevet i de foregående sæsoner, så er Juventus selvfølgelig favoritter til at vinde Scudettoen, men hvis Napoli spiller op til sit bedste og det hele flasker sig, så er der selvfølgelig også realistiske chancer for at Scudettoen kommer til Napoli.
Søndag 15. september
Lørdag 14. september