Luk

Mancini om Portugal: Ville have undgået dem

| VM kval. UEFA | 2 kommentarer

Infoboks

Italiens landstræner, Roberto Mancini, havde håbet på en bedre lodtrækning til playoff-kampene, da italienerne kan ende med at stå i en finale mod Portugal.

Et VM uden Italien eller Portugal?

Det kan blive tilfældet, da de to store fodboldnationer endte i pulje C ved lodtrækningen til playoff-kampene, og derfor kan de risikere at møde hinanden i en mulig finale.

De italienske europamestre trak i deres semifinale Nordmakedonien, og det kan på sin vis også blive en svær opgave, da det hele bliver afgjort i et enkelt opgør.

Det fortæller Roberto Mancini ifølge Football Italia.

- Det kunne da godt have været lidt bedre, det er rigtigt. Det er klart, at både vi og Portugal skal slå Nordmakedonien og Tyrkiet.

- Det bliver afgjort i et enkelt opgør, hvilket altid giver store vanskeligheder. Vi er dog fortrøstningsfulde og positive, især i de lidt sværere øjeblikke som nu, udtaler Roberto Mancini.

Hvis Italien formår at sætte Nordmakedonien på plads, kan det derfor være Portugal, som står i vejen for en VM-slutrunde, og Mancini ville da gerne have undværet den dyst.

- Vi ville gerne have undgået dem, og de ville nok også gerne undgå os. Vi vil dog gerne spille den mulige finale mod dem, afslutter landstræneren.

I kan se resten af lodtrækningen her, hvor der venter flere spændende opgør om kun tre pladser ved VM-slutrunden.


Af Raymund Nelausen
Mandag 17. januar