Luk

Mancini tror Moise Kean kan vokse i PL

| bold.nyt | 2 kommentarer
Mancini tror Moise Kean kan vokse i PL
Foto: Getty Images

Den italienske landstræner Roberto Mancini forventer, at Evertons Moise Kean kan vokse som spiller i Premier League.

Flere eksperter betegnede det som et scoop, da Everton denne sommer hentede Moise Kean i Juventus for knap 205 millioner kroner. Italiens landstræner Roberto Mancini tror også skiftet vil gavne den 19-årige angriber.

- Det er en klub, som ikke har vundet noget i årevis, men de har en konkurrencedygtig trup igen. Det kan hjælpe ham med at vokse, siger Roberto Mancini til Gazzetta dello Sport.

Moise Kean fik tyve minutter på banen, da Everton lørdag besejrede Watford, og Mancini har forståelse for, hvis angriberen ikke altid træffer de rigtige beslutninger - både på og uden for banen.

- Når du er ung, laver du nogle gange fejl, men samtidig må du ikke glemme, hvor heldig du er. De må forstå, at de kan lave fejl, men det er et krav, at de har hovedet skruet rigtigt på, siger Mancini.

Moise Kean har scoret to landskampsmål i tre landskampe for Italien.


Af Sajeev Shankar
Søndag 15. september
Lørdag 14. september