LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Marcelino: Vi burde have haft flere point

| Champions League | 0 kommentarer
Marcelino: Vi burde have haft flere point
Foto: Getty Images
Valencias Marcelino glæder sig over den vigtige sejr over Young Boys og håber, at succesoplevelsen bliver den første af mange efter en svær sæsonstart.

Valencia har fået en skidt start på sæsonen og havde før onsdagens Champions League-kamp mod Young Boys blot vundet en enkelt af sæsonens første 14 kampe i La Liga og CL.

Onsdag fik Valencia dog oprejsning med en sejr på 3-1, og cheftræner Marcelino føler, at hans mandskab endelig fik som fortjent.

- Jeg ved ikke, om dette bliver et vendepunkt. Jeg forsøger at være ærlig, og vi er blevet straffet hårdt fra starten af sæsonen. Vores præstationer har været til flere point, end vi har hentet, siger Marcelino ifølge Valencias hjemmeside.

- Bortset fra to kampe kunne vi have vundet alle vores kampe i sæsonen. I denne kamp havde vi succes, men for fire dage siden burde vi have slået Girona.

- Vi skal blive ved med at vinde, for vi har brug for det i La Liga. Vi er stærkere, når vi står sammen, og jeg mener, at dette er vejen frem, og nu tager vi til Getafe med målsætningen om at vinde.

Valencia har i sæsonens første 15 kampe nu vundet to, spillet uafgjort 10 gange og tabt tre.

I Champions Leagues gruppe H ligger holdet nummer tre med fem point. To færre end Manchester United og fire færre end Juventus.


Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikkel Nhr

0 kommentarer

Der er forelbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vr den frste til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 20. november