Luk

Marcondes: Har vist vi kan levere under pres

| Championship | 7 kommentarer

Infoboks

Brentford - Fulham
Championship Oprykningsspil (04/08)
bet365 2,05 3,30 3,80
Oddset 2,10 3,25 3,65
YouBet 2,10 3,30 3,80

Brentfords Emiliano Marcondes jubler over sejren over Swansea, hvor holdet fik vist sit sande jeg, som skal gentages på tirsdag mod Fulham, siger han.

Brentford spillede sig onsdag aften i playoff-finalen for at komme i Premier League med en 3-1-sejr over Swansea.

Emiliano Marcondes startede inde og var blandt målscorerne i Brentfords sejr, og han var meget tilfreds med, at holdet endelig fandt det gode spil frem efter nogle kampe med dårlige resultater.

- Det var en utrolig vigtig kamp, og det var fedt at vise, at vi kunne præstere i så stor en kamp.

- Det er nok den største kamp i min karriere, i hvert fald den hvor der har været mest på spil, indtil den på tirsdag selvfølgelig, så det var fedt at vise vores sande jeg, siger Marcondes til bold.dk.

Offensivprofilen føler, at Brentford endelig fik vist nogle af de takter, som holdet har vist i sæsonens løb.

- Vi havde en god tilgang til kampen. Vi spillede fremad, turde presse dem højt, sparkede på mål og var aggressive, så det var en fed udstråling.

- Vi pressede dem over hele banen og viste, at vi var fysisk stærkere end dem, og samtidig fik jeg scoret et godt mål, så det var fedt.

- Vi skulle bevise noget over for andre. Vi havde tabt nogle kampe, men skulle vise, at vi også kan levere i kampe, hvor der er meget på spil.

- De andre måtte ikke få lov til at trække vejret, men skulle bare overfaldes med et hidsigt genpres, og det lykkedes vi med.

Marcondes spår, at de gode takter mod Swansea også kan blive vejen til sejr i tirsdagens brag mod Fulham på Wembley.

- Det kan godt være nøglen til en sejr på tirsdag. Vi skal vise, at vi er det hold, der er i bedst form i ligaen, så vi skal ganske enkelt angriber, være aggressive og løbe hen over dem, slår Marcondes fast.


Af Mikkel Nøhr

7 kommentarer

XSDU 16:52          
Det er da noget gevaldigt vrøvl, han får lukket ud der.

Havde Brentford præsteret i tide (og dermed også under pres), havde de aldrig tabt til hverken Stoke eller Barnsley.

Så var de rykket direkte op, og havde ikke stået i den situation de gør nu.

Nu ligger de som de selv har redt, og man kan kun håbe, at Fulham giver dem en lærestreg.

Så er jeg iskold overfor hvor mange danskere, der er i klubben. Kender man ikke sin besøgelsestid, kan det give konsekvenser.
Blodpenge 16:54          
De har da lige præcis vist det modsatte
XSDU 16:55          
Nej for i den ordinære sæson var de jo presset af WBA til at vinde de to omtalte kampe. Det kunne de ikke, og derfor rykkede de ikke direkte op.
stik i rend dreng 17:00          
Det han siger er jo at de har vist at de KAN levere under pres, ikke at de leverer under pres hver eneste gang. Og det har han jo sådan set ret i.
Smoky2018 17:02          
Hvis de vinder over Fullham, så kender de jo også deres besøgelsestid så at sige. Så er det vel ok de rykker op eller hvordan skal dit indlæg forstås?

Mvh Lau
XSDU 17:04          
Naturligvis er det ok at de så rykker op, for så har de gjort hvad de skulle.
Men de håndterede stadig ikke presset i første omgang, da de ellers var rykket direkte op.
Men taber de på tirsdag, så kan jeg ikke have ondt af dem. Så har de nemlig spildt begge chancer og IKKE leveret under pres, i nogle af tilfældene.
Tha_BinGo 21:02          
Man kan vel stadig godt have ondt af dem, selvom de har forspildt deres to chancer. Men godt at høre at du ikke kommer til at få ondt af dem.
Mandag 3. august
Søndag 2. august