Luk

Marcondes leverede sejrsgivende oplæg

| Championship | 14 kommentarer

Infoboks

Brentford - Queens Park Rangers 2-1
Championship
14' 1-0 Vitaly Janelt
26' 1-1 Lyndon Dykes
64' 2-1 Ivan Toney
83' 2-1 Todd Kane

Brentford vandt fredag aften 2-1 over QPR, hvor Emiliano Marcondes leverede oplægget til det afgørende mål. 

Henrik Dalsgaard, Mads Bech Sørensen og Emiliano Marcondes havde alle fundet vej til Thomas Franks startopstilling mod QPR på hjemmebane i Championship. 

Det betød, at Mathias Jensen måtte tage til takke med en plads på bænken fra kampens start, mens Christian Nørgaard og Mads Roerslev fortsat er ude med skader. 

Brentford indtog inden opgøret niendepladsen i rækken med 20 point, mens QPR havde tre point færre på 13. pladsen. 

Gæsterne kom bedst fra start i opgøret, hvor de sad på spillet, men Brentford fik stille og roligt spillet sig tilbage i opgøret. 

Brentfords Bryan Mbeumo tog chancen fra distancen efter ti minutters spil med en lumsk, hoppende afslutning, men QPR-målmanden Seny Dieng fik pareret bolden væk. 

Fem minutter senere lagde Rico Henry bolden til rette for Vitaly Janelt, der bankede bolden fladt i modsatte side fra 25 meters afstand. En ganske glimrende scoring til 1-0.

Kort efter tog Emiliano Marcondes også chancen udefra, men denne gang reddede QPR-keeperen. 

I stedet fik QPR udlignet efter 26 minutters spil, da de udnyttede en kontra, som endte med, at Bright Osayi-Samuel sendte et tidligt indlæg ind til Lyndon Dykes, der dirigerede den hoppende bold i nettet med indersiden. 

Små ti minutter før pausen ville QPR have dommeren til at præsentere Mads Bech for et rødt kort, da han gik i ryggen på Dykes, der var på vej mod Brentford-målet. 

QPR-spillerne mente, at den danske stopper fratog dem en oplagt scoringsmulighed, men dommeren vurderede et gult kort som passende for forseelsen. 

1-1 var også stillingen, da der blev fløjtet til pause. 

Fra anden halvlegs start kom Mathias Jensen på banen, mens Henrik Dalsgaard blev skiftet ud. 

I det 55. minut havde Brentford bolden i nettet, da Ivan Toney flugtede en lækker stikning fra Mbeumo i nettet, men han blev vinket for offside. 

Det var han til gengæld ikke ti minutter senere, da Emiliano Marcondes sendte et knaldhårdt frispark ind i panden på ham, som Toney dirigerede i nettet til 2-1. 

Det blev også en af Marcondes' sidste aktioner, da han blev udskiftet 20 minutter før tid. 

Her fra kunne han se, hvordan Marcus Forss kom tæt på at afgøre kampen, da han trak ind i banen fra venstre og afsluttede tæt over mål. 

Mod kampens afslutning fik QPR etableret et lille pres mod Brentford, men det blev afværget hurtigt igen, da Todd Kane blev præsenteret for sit andet gule kort, så gæsterne sluttede kampen i undertal. 

2-1-sejren sender Thomas Franks tropper op på en øjeblikkelig fjerdeplads, inden resten af 14. runde afvikles over weekenden. 


Af Andreas Roesen

14 kommentarer

Er I glar 23:01          
Fedt. Håber han kan komme tilbage til fcm og stabilisere holdet.
Han har det der skal til.
bruger 173127 23:18          
Komme tilbage til fcm? Han er langt mere fast mand for Brentford nu, end han var da han sidst blev udlejet til fcm. Hvis ikke han starter på banen, så er han sikker indskifter, så tror næppe det kommer til at ske, at han tager til fcm igen foreløbigt.
Er I glar 23:26          
Måske.... Men kunne godt se ham prøve fcm igen for at blive synlig i Europa. Det er der dog større sandsynlighed for i fcm end i brentford.
Han virker til at være en med tro på sig selvom det må sgu være svært fra den 2. bedste række i England at komme til tops. Måske er FCM et bedre udstillingsvindue?
Ved det ikke men håber bare. :-)
Snigskytten 00:22          
Efter nytår er der ikk noget europæiske udstillings vindue i fcm ;).

Langt flere kigger med Championship før de kigger med superligaen ;)

Med mindre du allerede er fremme til næste sæson. Men sp kan Brentford lige så godt spille prl. Ingen ved det ;).
Er I glar 00:25          
Synes ikke brentford ligner prl næste sæson og fcm ligner mere Europa så ser faktisk længere frem. :-)
Men enig det er lidt optimistisk men fcm skal sgu sigte højt hvis de vil frem.
Rasbak 08:15          
Fedt. Håber han kan komme tilbage til fcm og stabilisere holdet.
Han har det der skal til.
Sjovt nok at der stadig findes denne her devaluering af The Championsship i folks underbevisthed.
At være lige omkring holdet i Brentford, som igen havner i den gode ende af divisionen er et højere udstillingsvindue end superligaèns top. Marcondes vil til enhver tid spille på et højere niveau hvis han bliver i England fremfor at returnere til FCM.
FC Nordsjælland 10:16          
Sidste år på denne tid var Marcondes stort set ude af holdet. Ifølge FCN´s sportschef Jan Lauersen var han efter eget ønske ved at komme hjem til FCN, men FCM bad så om at få ham i stedet og det endte med at Brentford lejede ham ud til FCM.

Nu ligner Marcondes igen en rotationsspiller i Brentford og til nytår må han frit tale med andre klubber.

FCN er den klub han har præsteret bedst i, og han er ofte på besøg når han kommer til DK, sender hilseer etc. til fans, så derfor kunne vi i FCN da godt håbe på en retur. Fra FCN forlyder det at der vil komme flere transfers a la Kian H og Djourou. Her kunne vi godt håbe på en Marcondes. FCN er den klub han er opdraget i og hvis spillestil har passet ham bedst. Her blev det i 17/18 på en halvsæson til 17 mål og 9 assists.

Marcondes er i forvejen en forbillede for mange af FCN-spillerne der ofte fremhæver ham. FCN har ligeledes en plan om, at tidligere FCN-spillere skal vende tilbage til klubben og med den ny transferstrategi kan man da håbe...

I hvert fald er han nok den største fan-favorit der har været i FCN.
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar