20-årige Mads Jørgensen har været en af Marienlysts profiler i det seneste års tid, men klubben holder fortsat på den unge midtbanespiller.
På Facebook skriver klubben, at Mads Jørgensen har indvilget i at tage et halvt år mere i klubben.
Sidste efterår havde Mads Jørgensen gjort det så godt i Marienlyst, at han blev inviteret til prøvetræning hos AC Horsens, hvor det dog ikke blev til kontrakt i første omgang. I samme periode spillede han et par reserveholdskampe for OB.
Den unge midtbanemand spillede som fast mand på Marienlysts midtbane i sidste sæson og bidrog med otte scoringer.


Marienlyst
CampoBet 2. division



























