Luk

Mario Götze strålede i deler mod Sociedad

| Europa League | 1 kommentar

Mario Götze bragte sig i fokus for PSV, da han blev noteret for et mål og en assist i Europa League-opgøret mod Real Sociedad, som endte med 2-2.

Torsdag aften var der også Europa League-fodbold på Philips Stadion, da hjemmeholdet PSV Eindhoven tog imod gæsterne fra Real Sociedad.

Her leverede de to mandskaber stor underholdning, hvor tilskuerne på stadion i Eindhoven blev forkælet med flere mål, men det første kom først efter 32 minutter af kampen.

Her var det den tidligere Bayern München- og Dortmund-spiller Mario Götze, som bragte hjemmeholdet i front. 

Her stod tyskeren på det rigtige sted i feltet, da keeper Alex Remiro sendte en ripost lige ud i fødderne på Götze, som han sikkert sendte bolden over stregen til 1-0.

Glæden blev dog rigtig kort, da Sociedad formåede at vende opgøret rundt på hovedet i løbet af blot fem minutter. Efter 34 minutter smaskede Joseba Zaldua nemlig et perfekt indlæg ind i feltet, hvor Adnan Januzaj stod klar og sparkede bolden ind i netmaskerne.

Fem minutter senere var selvsamme Zaldua igen på spil, da han denne gang serverede bolden til Alexander Isak inde foran mål, og så var de foran med 2-1 lige inden pausen.

Nu var gæsterne fra Spanien på vej mod de tre point, men det var Götze på ingen måde tilfreds med, og kort tid efter pausen bragte han sig selv i fokus igen med en fremragende aktion.

Her drev tyskeren flot bolden ind i feltet, hvor han snød et par Sociedad-spillere, og så spillede han Cody Gakpo helt fri foran mål, og så var PSV tilbage i kampen, da angriberen scorede til 2-2.

Der kom dog ikke flere mål i opgøret, selvom begge mandskaber havde chancerne til det, og så måtte PSV og Real Sociedad nøjes med et enkelt point hver efter deres 2-2-kamp i Europa League.

I samme gruppe sikrede Monaco sig en vigtig sejr, da de slog Sturm Graz med 1-0 efter et mål af Krepin Diatta.


Af Raymund Nelausen

1 kommentar

deutsche 06:55          
Mario.er ved at være tilbage på fuld styrke…
Søndag 24. oktober