LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Markus Bay vil starte på en frisk i Fremad A.

| NordicBet Liga | 3 kommentarer
Markus Bay vil starte på en frisk i Fremad A.
Foto: Fremad Amager

Infoboks

Silkeborg - Fremad Amager
NordicBet Liga (18/11)
bet365 1,61 3,75 5,50
NordicBet 1,64 4,10 4,65
Oddset 1,70 3,95 4,60

Se alle kampe fra Nations League

Kom i gang nu på Eurosport Player 

Advertisement
Markus Bay ser skiftet til Fremad Amager som en frisk start, og den 21-årige midtbanespiller håber på, at han endelig kan få kontinuerlig spilletid efter mislykkede ophold i Ajax og Viborg. 

Fremad Amager præsenterer nye spillere som perler på en snor i øjeblikket, og i denne uge blev også talentfulde Markus Bay præsenteret som ny mand i klubben. 

Den 21-årige midtbanespiller rejste som ungdomsspiller til den hollandske hovedstad, hvor Ajax stod klart med en kontrakt til den unge dansker, men opholdet i Ajax førte aldrig noget stort gennembrud med sig. 

Derfor skiftede Markus Bay for et år siden til Viborg FF, men heller ikke domkirkebyen blev stedet, hvor han fik sit helt store gennembrud. Nu håber Bay, at han med skiftet til Fremad Amager kan starte på en frisk. 

- Først og fremmest så følte jeg, at nu skulle jeg til Sjælland, så jeg var helt tæt på, hvor jeg kommer fra, så jeg virkelig har mulighed for at starte på en frisk, siger Markus Bay til bold.dk. 

- Jeg fortalte min agent om mine ønsker, og så hørte jeg, at Jan Michaelsen blev ansat i Fremad Amager, og det er en træner, som jeg har haft på U17-landsholdet, hvor det gik rigtigt godt. 

- Han troede på min dengang, og det virker som om, at han stadig tror på mig, så på en eller anden måde faldt alle brikkerne på plads. Jeg har brug for en træner, der kender mig.

Et spændende projekt
Fremad Amager er blevet opkøbt af nye ejere, og på det seneste er en række nye spillere blevet præsenteret i klubben. Markus Bay ser det dog kun som noget positivt, at klubben er aktiv på transfermarkedet. 

- Selvom Fremad Amager har fået nye ejere, så er staben stort set stadig den samme, og det er en meget traditionsrig klub. Vi får nogle udlandske fodboldspillere ind, men det er kun med til at skubbe klubben fremad. 

- Jeg føler, vi er ved at bygge et stærkt hold op, der bestemt kan spille med, hvor det er sjovt. I hvert fald når vi først allesammen har lært hinanden at kende og er spillet sammen, siger Bay. 

Med de mange nye spillere i klubben, så håber Markus Bay på, at han kan blive et godt eksempel for de andre spillere, da han kender Jan Michaelsens spillestil i forvejen. 

- Jeg kommer med en masse erfaring fra udlandet, og jeg kender den måde, som Jan Michaelsen gerne vil spille på. Jeg ved, hvordan han gerne vil have, at vi gør inde på banen, så jeg skal være med til at være et eksempel for nogle af de spillere, der måske ikke helt ved, hvordan de skal gøre på banen. 

Efter begrænset spilletid i både Ajax og Viborg ser Bay frem til forhåbentligt at kunne spille kontinuerligt for Fremad Amager. 

- Nu er der gået omkring tre år, hvor jeg ikke rigtigt er kommet til fast spilletid, så det er klart det, jeg går efter. Jeg vil kunne spille hver weekend, siger midtbanespilleren. 

Aktuel til sæsonpremieren mod Helsingør 
Selvom Markus Bay først skiftede til Fremad Amager i denne uge, så siger han, at han måske kan komme i spil for klubben allerede i sæsonpremieren mod FC Helsingør på søndag. 

- Min form er fin, og jeg er klar til kampen mod Helsingør. Jeg ved ikke, om jeg starter inde, men jeg er der i hvert fald, siger han og uddyber om søndagens modstander. 

- Der er ingen tvivl om, at Helsingør har et rigtigt stærkt hold. Det bliver en svær kamp, da vi har mange nye spillere, og Helsingør har mange af de samme fra sidste sæson. 

- Helsingør er nok mere sammentømrede, end vi er, men jeg er sikker på, at vi nok skal kunne udfordre dem, og de får det ikke let, forsikrer Markus Bay.

Kampen mellem FC Helsingør og Fremad Amager sparkes i gang klokken 13.45 på søndag i Helsingør. 

bold@bold.dk

Se alle kampe fra Nations League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Martin Schmidt
Onsdag 14. november