Luk

Marokko og Elfenbenskysten er videre

| Africa Cup of Nations | 0 kommentarer

Både Marokko og Elfenbenskysten spillede sig mandag videre til ottendedelsfinalerne ved Africa Cup of Nations.

Elfenbenskysten behøvede mandag en sejr over Namibia, hvis de ville være sikre på at gå videre til ottendedelsfinalen i Africa Cup of Nations.

Den sejr blev grundlagt efter 39 minutter, da Max Gradel på assist fra Franck Kessie gjorde det til 1-0 for Elfenbenskysten.

Serey Die øgede til 2-0, inden Joslin Kamatuka med en flot solotur bragte lidt spænding ind i opgøret med sin reducering til 2-1 med 20 minutter igen.

Wilfried Zaha, der mandag bliver kædet sammen med en storhandel mellem Crystal Palace og Arsenal, scorede til 3-1 fem minutter før tid, inden Maxwel Cornet lukkede og slukkede til 4-1 for ivorianerne.

Marokko vandt i samme gruppe 1-0 over Sydafrika på et mål i overtiden af Moubarak Boussoufa.

Dermed er Marokko og Elfenbenskysten videre som nummer et og to i gruppe D, mens Sydafrika må vente og se, om de går videre via 3'er-regnskabet, når alle grupper er spillet færdige. 


Af Thor Carlskov
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober