Luk

Marouane Chamakh stiller støvlerne på hylden

| bold.nyt | 2 kommentarer
Marouane Chamakh stiller støvlerne på hylden
Foto: Cardiff

Infoboks

Se Superliga, Europa League og landsholdet

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

Den tidligere Arsenal-angriber Marouane Chamakh meddeler søndag officielt, at han stiller støvlerne på hylden efter en lang pause fra fodboldverdenen.

Marouane Chamakh har spillet sin sidste fodboldkamp på professionelt plan efter mere end to års fravær fra grønsværen.

Den marokkanske angriber, der vandt det franske mesterskab med Bordeaux i 2008/09-sæsonen, fortæller, ifølge BBC, søndag til beIN Sports, at han officielt trækker sig tilbage fra professionel fodbold.

Nicklas Bendtners tidligere angrebsmakker i Arsenal havde ikke spillet på højeste plan siden 3. december 2016, hvor han optrådte for Cardiff i et målløst opgør mod Brighton i den næstbedste engelske række.

Senere på måneden blev angriberen fritstillet i Cardiff, og det blev enden på den professionelle karriere.

Den største succes oplevede han i Bordeaux, hvor han scorede 56 mål i 230 ligakampe og vandt ét franske mesterskab og to pokaltitler.

Han skiftede derefter til Arsenal i 2010, hvor det blev til 40 Premier League-optrædener i tre sæsoner med otte mål til følge.

Derefter gik turen forbi West Ham og Crystal Palace, inden Cardiff blev sidste stop på det professionelle fodbold-CV.

Ifølge beIN Sports har Chamakh et ønske om at vende tilbage til fodbolden i en ny rolle.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Daniel Laursen

2 kommentarer

patricknielsen18 19:33          
Hvordan kan man skrive en artikel om en spiller som trækker sig tilbage, uden at nævne spillerens alder?
Jiggs 19:39          
Han er 35.
Jeg husker ham for hans slatne Fritz
Onsdag 26. juni
Tirsdag 25. juni