Luk

Marsch om biased Lampard: Tog let på Pulisic

| Premier League | 14 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Tottenham
Premier League (29/11)
Oddset 2,10 3,55 3,40
bet365 2,05 3,50 3,60

RB Salzburg-manager Jesse Marsch fortæller, at Chelsea-træneren Frank Lampard undervurderede Christian Pulisic, fordi han var amerikaner.

I RB Salzburg er amerikanske Jesse Marsch træner, og han mener, at der generelt er en tendens til, at amerikanske spillere undervurderes for deres taktiske kunnen.

Han fremhæver Frank Lampard, der i Chelsea forventede, at der var meget at arbejde med i forhold til Christian Pulisic.

- Opfattelsen i Europa er mest, at den amerikanske spiller er villig til at løbe, fighte og har en god mentalitet, men teknisk er de ikke særligt begavede, taktisk er de ikke så vidende, og deres erfaringer er ikke store. Men det ser vi skifte, vi ser flere og flere af de spillere udvikle sig, siger Marsch til Extratime Radio og fortsætter:

- Selv Frank Lampard. Jeg talte med ham i preseason for et år siden om Christian Pulisic, og han var sådan: Ja, han har en masse at lære, så vi må se, hvordan det går. Jeg sagde: Hør, han har været i Dortmund, og de har haft et højt niveau i taktisk tænkning og spillemæssigt, og der var han meget succesfuld.

- Han blev set som en af de bedste unge spillere i Tyskland … og det var ikke kun, fordi han var talentfuld, men han forstod også taktikkerne og hvordan han skulle passe ind i kampen. Han udviklede også en klog måde at spille på.

- Jeg kunne med det samme se, at Frank Lampards billede af Pulisic blev formet meget af det faktum, at han var amerikaner, og ikke at hans fodbolduddannelse kom fra meget af det, der skete i Tyskland. 

- Siden da, tror jeg, at Lampard har fundet ud af, at Pulisic er meget bedre, end han gav ham kredit for.

Han fremhæver desuden også amerikanske spillere som Giovanni Reyna i Dortmund, Tyler Adams i RB Leipzig og Weston McKennie, der for nyligt skiftede til Juventus fra Schalke 04, og han mener, at de kan være med til at ændre billedet af 'den amerikanske spiller'.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 28. november
Fredag 27. november