Luk

Martin Braithwaite er blevet opereret

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Valencia
La Liga (17/10)
Oddset 1,55 4,10 5,90
bet365 1,50 4,20 6,50

Barcelona bekræfter torsdag, at Martin Braithwaite har gennemgået en operation for en bruskskade i sit venstre knæ.

Martin Braithwaite står foran en længere pause i Barcelona, da han har haft problemer med sit venstre knæ, hvor en bruskskade har drillet.

Den skade er han torsdag blevet opereret for, oplyser Barcelona på sin hjemmeside.

Barcelona oplyser ikke noget om tidshorisonten, men for nylig berettede den spanske avis Sport, at Braithwaite kan være ude i flere måneder, så han ikke kommer i aktion mere i år.

30-årige Braithwaite havde inden sin skade nået at spille tre kampe, scoret to mål og lavet et oplæg.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 16. oktober