2. Division -Martin Thomsen fortsætter i Jammerbugt
2017-01-20 12:50:17
Foto: Getty Images

Martin Thomsen fortsætter i Jammerbugt

Martin Thomsen skal i det kommende halve år være spillende assistenttræner i Jammerbugt FC, skriver Nordjyske.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Martin Thomsen fortsætter karrieren som spillende assistenttræner i Jammerbugt FC, hvor han skal arbejde sammen med Lars Justesen, som var assistenttræner i Hobro, da de begge var der.

Det skriver Nordjyske, som har talt med klubbens bestyrelsesformand Bøje Holmsgaard Lundtoft.

- Jeg synes, det er lidt af et scoop, at vi kan tiltrække en spiller af hans kaliber. Heldigvis har det tiltalt ham, at vi har gang i et spændende projekt i Jammerbugt FC, siger Bøje Holmsgaard Lundtoft til Nordjyske.

Martin Thomsen fortæller selv, at han har fået en deltidsstilling i Skive Kommune og derfor drosler lidt ned for fodbolden. Thomsen fik i december ophævet sin kontrakt i Silkeborg og fortsætter altså nu i Jammerbugt i det næste halve år.

Annonce
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce