Luk

Martinez: Lukaku kan stadig forbedre sig

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

AC Milan - Inter 0-3
Serie A
5' 0-1 Lautaro Martinez
57' 0-2 Lautaro Martinez
66' 0-3 Romelu Lukaku

Romelu Lukaku lavede et oplæg og scorede et forrygende mål, da Inter slog Milan 3-0, men der er stadig plads til forbedring hos belgieren, mener makkeren Lautaro Martinez.

Inter tog et stort skridt i mesterskabskampen i Serie A, da holdet slog ærkerivalerne Milan søndag.

Cifrene var 3-0 og belgiske Romelu Lukaku stod for et oplæg og et smukt mål i sejren, men efter kampen mener angrebsmakker Lautaro Martinez, at der fortsat er plads til forbedring hos Lukaku, der altså ikke har nået sit topniveau.

- Lukaku kan stadig forbedre sig. Han er ung, han arbejder hårdt både på og uden for banen. Han er en virkelig stærk person, og vi er rigtig glade for at have ham med os, siger Lautaro Martinez, der selv scorede to mål i opgøret. Han tilføjer til DAZN om præstationen:

- Vi viste, hvem vi er. Vi arbejder hver dag for at få Inter til tops, og vi vil fortsætte sådan her. Vi er meget glade (for sejren, red.).

Inter er nummer et i Serie A med fire point ned til AC Milan på andenpladsen.


Af Jonas Dalgård
Fredag 26. februar
Torsdag 25. februar