Luk

Martinez om Arsenal-skifte: Ville ikke afsted

| Aston Villa | 0 kommentarer

Infoboks

Aston Villa - West Ham
Premier League (31/10)
Oddset 2,70 3,45 2,55

Aston Villas Emiliano Martinez fortæller i et interview med El Pais, at han skiftede til Arsenal i 2010, fordi familien havde økonomiske problemer, selvom han selv helst ville blive i Argentina.

Aston Villa-målmand Emiliano Martinez skiftede Argentina og Independiente ud med en fremtid i engelske Arsenal i 2010.

Men målmanden fortæller i et interview med El Pais, at han faktisk slet ikke havde lyst til at skifte dengang, men at familiens økonomiske problemer fik ham til at gøre det alligevel.

- Arsenal kom og kiggede på mig, og Pepe Santoro (en ungdomstræner i Independiente, red.) sagde, at den mulighed kun kom én gang. Min familie og mine agenter mente det samme. 

- Så beslutningen var mere for dem end noget andet. Jeg ville ikke afsted. Jeg fortrød det ikke, men jeg ville spille i Independiente. I en periode tænkte jeg, at hvis jeg blev, så ville jeg få debut inden for to år, siger Emiliano Martinez og tilføjer:

- Vi haltede lidt på det økonomiske plan. Jeg gjorde det mere af den grund end af sportslige årsager.

Siden sit skifte til Arsenal var den nu 29-årige målmand udlejet flere gange, inden Aston Villa købte ham fri sidste sommer.

Han har siden da fået 41 kampe for klubben, hvor det er blevet til 16 clean sheets.

Martinez har kontrakt med Aston Villa indtil sommeren 2024.


Af Krister Olsen
Tirsdag 26. oktober
Mandag 25. oktober