Luk

Marxen efter Brøndby: Det er fantastisk

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Randers-anfører Erik Marxen fortæller efter 4-2-sejren over Brøndby IF, at sejren kan give et godt rygstød frem mod sæsonens sidste kampe.

I en målrig affære fik Randers FC søndag en sejr på hele 4-2 over Brøndby IF i 3F Superligaens mesterskabsspil.

Efter kampen siger Randers' anfører, Erik Marxen, da også, at sejren kan bruges fremadrettet i resten af sæsonens kampe.

- Det betyder sindssygt meget fremadrettet, at vi kan få bugt med et hold som Brøndby. Det var også en af målsætningerne, inden vi gik i det her. Jeg har ikke prøvet det før i min karriere, så det er fedt at prøve, siger Marxen til Discovery og tilføjer:

- Det er fantastisk og første gang med folk tilbage på stadion. At kunne give dem en sejr og nogle mål at varme sig på, det betyder sindssygt meget. Det er et fantastisk rygstød til resten af sæsonen og den pokalfinale, der venter.

Sejren over Brøndby betyder, at Randers går op på 36 point i tabellen.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Krister Olsen
Onsdag 12. maj