Erik Marxen havde oprindelige kontraktudløb med Randers denne sommer, men nu har han sat sin signatur på en forlængelse med klubben.
Den nye aftale løber frem til udgangen af 2020.
- Jeg har været virkelig glad for den tid, jeg har haft indtil nu i Randers FC, hvor jeg virkelig er vokset både som fodboldspiller og menneske, siger Marxen til klubbens hjemmeside.
- Sidste sæson var en rutsjebanetur, hvor følelserne sad uden på tøjet, men det var også en sæson, hvor jeg fik enormt meget ansvar. Derfor er jeg også glad for, at vi er blevet enige om en forlængelse, og jeg glæder mig til fortsat at være en stor del af projektet.
27-årige Marxen har spillet 94 kampe for Randers, siden han kom til klubben i sommeren 2015.


Randers FC
3F Superliga































