


Da Kian Hansen forlod FC Midtjylland i sommer, regnede Rasmus Nicolaisen med, at nu var det hans tur til at spille fast i midterforsvaret – men sådan er det ikke gået.
Den 22-årige midtstopper har siddet ude i alle 90 minutter i ti af sæsonens 18 kampe.
Mandag fik han endelig en startplads, og han takkede for tilliden ved at score midtjydernes andet mål i 2-1-sejren over Silkeborg IF.
Men han er ikke tilfreds, den unge mand. Han vil spille mere, og hvis ikke det bliver bedre før sommer, så vil han forsøge at komme ud af den kontrakt, der varer til 2023.
- Jeg ved godt, at jeg har en kontrakt og derfor ikke bare helt selv kan bestemme, hvad der skal ske. Men jeg skal ikke være reserve.
- Det er ikke holdbart for mig. Jeg skal spille kampe, og derfor tænker jeg også meget over, hvad der skal ske, siger Rasmus Nicolaisen til Herning Folkeblad.
Han startede inde i alle kampe fra anden runde til femte runde, mens han fik indhop i 10. og 11. runde.


FC Midtjylland
3F Superliga


































