3F Superliga -Mathias Jensen er årets spiller i FCN
2018-05-23 12:22:00
Foto: Getty Images

Mathias Jensen er årets spiller i FCN

22-årige Mathias Jensen er kåret til årets spiller i FC Nordsjælland. Magnus Kofod løb med prisen som årets talent.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med 12 mål og otte assists har anfører Mathias Jensen været en markant profil for bronzevinderne FC Nordsjælland i denne sæson.

Og det har nu indbragt ham prisen som årets spiller i FC Nordsjælland, skriver klubben på sin hjemmeside.

22-årige Jensen blev nummer to på både den interne topscorer- og assistliste. Begge steder blev han overgået af Emiliano Marcondes, der dog skiftede til Brentford i vinter og derfor ikke var med til at køre bronzen hjem.

19-årige Magnus Kofod løb med prisen som årets talent i FCN.

Annonce
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce