Luk

Mathias Jørgensen nettede i vildt målorgie

| North American Soccer League | 0 kommentarer

Mathias Jørgensen scorede, da New York Red Bulls II tabte 3-7 mod Loudoun United FC i en blandt dansk runde i USL.

Natten til søndag blev grundspillet afgjort i den næstbedste amerikanske liga, USL, og det skete blandt andet med et sandt målorgie i kampen mellem Loudoun United FC og New York Red Bulls II.

Den tidligere OB-angriber Mathias Jørgensen startede på banen for sidstnævnte, og han formåede også at komme på måltavlen midt i anden halvleg. 

Scoringen var dog forgæves, for på daværende tidspunkt var New York Red Bulls II allerede bagud 1-6. Loudoun United FC førte 5-1 ved pausen, hvor Alioune Ndour, Antonio Bustamante, Gordon Wild og to gange Kyle Murphy fandt netmaskerne. Det samme gjorde gæsternes Jared Stroud.

Elvis Amoh gjorde det til 6-1 i anden halvegs første minut, inden Mathias Jørgensen formåede at komme på tavlen efter 65 minutter. Danskeren modtog et fladt indlæg midt i feltet, som han omsatte til mål.

Begge hold scorede én gang yderligere i kampen, som Loudoun United FC vandt 7-3. Det rakte dog ikke til en plads i slutspillet, som Mathias Jørgensen og New York Red Bulls II allerede inden opgøret havde sikret sig.

Blandet dansk runde

Det var ikke kun Mathias Jørgensen, der sammen med sit hold tabte i runden. Også Thomas Enevoldsens Sacremento Republic satte et nederlag på kontoen, da de mødte Real Monarchs på udebane.

Værterne vandt 3-0 i kampen, hvor Thomas Enevoldsen spillede de første 62 minutter for Sacremento Republic, som dog alligevel er klar til slutspillet.

Det samme er Magnus Rasmussen og Louisville City FC, som vandt 2-1 på udebane mod Memphis 901 FC. Den danske topscorer spillede hele kampen og noterede sig for et gult kort.

Jimmy Nielsens Hartford Athletic sluttede sæsonen af med en sejr på 2-1 over Tamba Bay Rowdies, men slutter næstsidst i rækken og kommer derfor ikke med i slutspillet. Sebastian Dalgaard spillede hele kampen, mens Phillip Rasmussen blev skiftet ind til de sidste 20 minutter.


Af Jonas Sand
Torsdag 2. december
Onsdag 1. december