Luk

Mathias Jørgensen: Ville gerne hjem til familien

| Major League Soccer | 2 kommentarer

Infoboks

New York Red Bulls-talentet Mathias Jørgensen ville gerne være tæt på sin familie i Danmark, men forsøger at få det bedste ud af situationen.

Angriberen Mathias Jørgensen rykkede for godt et år siden fra OB til New York Red Bulls, og den 19-årige dansker befinder sig lige nu i millionbyen, der er blandt de hårdest ramte af corona-virussen.

Mathias Jørgensen ville da også helst flyve hjem til Danmark for at være tæt på sin familie, men det tillader den amerikanske MLS-liga ikke spillerne.

- Da det her skete, holdt jeg mig meget orienteret om meldingerne fra de danske myndigheder, og jeg ville egentlig gerne bare hurtigst muligt hjem til Danmark og være tæt på min familie. Det er meget naturligt, tror jeg. Men MLS vil ikke lade os rejse ud, så er vi er bundet, siger han til bold.dk.

Den står derfor på hjemmetræning i det amerikanske for den unge dansker, som erkender, at det er en noget ensom tid.

- Vi får et træningsprogram dag for dag, som fortæller os, hvilke løb og øvelser vi skal lave. Det får jeg nogle timer til at gå med hver dag. For mig er det vigtigt at have en fast daglig rutine. Så jeg laver et skema hver dag, så jeg har noget at stå op til. Ellers bliver jeg simpelthen skør.

- Jeg står op ved 8-9-tiden og spiser morgenmad. Så får jeg lavet min træning om formiddag, inden jeg spiser frokost. Jeg bruger tiden efter på at tale med familien i Danmark, inden de skal i seng. Så ser jeg måske lidt serier og film og spiser aftensmad, og så er den dag jo næsten gået, siger Mathias Jørgensen og tilføjer:

- Det er virkelig lang tid at skulle være i sin lejlighed alene, og det er jo ret kedeligt det, man laver, men der er ikke andre muligheder, og det er jo bare vigtigt, at det her bliver taget alvorligt.

Kæmper for kørekortet

Én ting irriterer dog Mathias Jørgensen særligt meget i denne tid. Han var nemlig hjemme i Danmark i december for at tage kørekort i barndomsbyen Hundested. Han gled igennem uden problemer og bestod køreprøven få dage inden, han skulle tilbage til USA.

Men i stedet for at modtage kørekortet i USA, fik han et afslag i sin e-boks fra Halsnæs Kommune, da han ikke har 'sædvanlig bopæl’ i Danmark.  

Et afslag som Mathias Jørgensen nu har klaget over til Færdselsstyrelsen.

- Jeg havde virkelig glædet mig til det kørekort, for det første år måtte jeg tage Uber til og fra træning til omkring 150 kroner hver vej, så det var en kæmpe mavepuster. Det ville betyde meget for min hverdag at få den frihed.

- Særligt lige nu er det en kæmpe ulempe. Den nærmeste fodboldbane, der er åben, er 20 minutter væk i bil. Den er altså hård til fods. Jeg kan bare løbe den samme strækning hver dag. Det øger bare frustration over afslaget endnu mere, siger Mathias Jørgensen og fortsætter:

- De er jo i deres gode ret til det, og jeg havde altså ikke lige gennemlæst Færdselsstyrelsens paragraffer inden. Men jeg synes, at det er helt tåbeligt og gammeldags. Jeg burde som dansk statsborger have samme vilkår som alle andre i Danmark.

- Jeg startede hos min kørelærer, der ikke kendte noget til reglerne. Kommunen godkendte det jo også. Jeg bliver sendt videre og går i gang og består. Jeg taler med køresagkyndig til køreprøven, der spørger, om mit kørekort skal sendes til USA. Ingen har kendt til den her paragraf.

- Hvorfor tog du ikke bare kørekortet i USA, hvor du bor nu?

- Jeg gjorde det sådan, fordi man i Danmark er mere grundig, og man lærer det ordentligt. I USA kører de eksempelvis kun med automatgear. Jeg får lært det helt rigtigt og får en god og grundig, praktisk undervisning i Danmark. Det amerikanske skal desuden transformeres, alt efter hvor jeg skal hen.

- Jeg er heldig stillet økonomisk, så jeg skal nok overleve at bruge 300 kroner dagligt på en Uber til træning. Det er ikke det vigtige. Jeg synes bare, at jeg har gjort en indsats for at få et kvalitetskørekort. Jeg har gjort mig fortjent til det. Jeg bor i et andet land, men jeg er jo stadig dansker. Det er komplet tåbeligt, siger Mathias Jørgensen.

Fast del af førsteholdet

Halsnæs Kommune oplyser til bold.dk, at Mathias Jørgensen kunne gennemføre sin teori- og køreprøve uden at få besked, fordi han tidligere var påbegyndt kørekortundervisning, da han boede i Odense, men her stoppede han altså, fordi han skiftede til New York Red Bulls, og ens adresse tjekkes kun ved start og slut.

Mathias Jørgensen afventer nu Færdselsstyrelsens afgørelse, men det kan have lange udsigter, da corona-virussen kan forlænge en i forvejen lang svartid, der normalt lyder på op mod seks måneder.

Færdselsstyrelsen har ikke ønsket at stille op til interview, men henviser til reglerne på deres hjemmeside, som altså siger, at man skal være bosiddende i Danmark for at få et dansk kørekort.

Mathias Jørgensen er nu i mellemtiden begyndt at læse teorien til det amerikanske kørekort, hvis hans klage skulle blive afvist.

-  Jeg læser teoribogen nu og tager det som en backup-mulighed. Men lige nu kan jeg jo heller ikke gå til teoriprøven. Det er også lukket ned. Men hvis jeg skulle få afslag i Danmark, så kan jeg lige så godt få det i USA. Selvom det ikke giver mening, så er det lettere at gøre det på den måde, siger Mathias Jørgensen.

På trods af den frustrerende tid er Mathias Jørgensen dog begejstret for sin nye tilværelse i USA, hvor han efter et med egne ord skuffende første år, fik en fin start på 2020 med blandt andet sit første officielle mål for førsteholdet.

Det blev dog ikke til spilletid i de to første kampe i MLS, inden ligaen blev suspenderet, men den unge dansker er fyldt med selvtillid. 

- Det går helt fantastisk, synes jeg. Jeg var skuffet over det første år, og det har handlet om at starte forfra og nulstille hovedet. Nu skal jeg bare give den max gas og overbevise træneren om, at det er mig, der skal satses på, siger han og tilføjer:

- Jeg forventer at være en fast del af førsteholdet i denne sæson. Om det er som starter eller indskifter eller på tribunen nogen gange, ved man aldrig. Det er op til mig at bevise. Det er jeg godt i gang med, synes jeg, og jeg har store forventninger. Det skal nok gå godt.

MLS er lige nu suspenderet frem til 10. maj.


Af Anders Borup
Lørdag 6. juni
Fredag 5. juni
Klopp: Bayern har en fordel i CL-slutspillet
09:22
FCM holder igen med mere drive-in-fodbold
09:14
Weigl: Jeg kæmpede for PSG-skifte
09:13
Thomasberg roser dribler med usikker fremtid
09:12
Mad-tråden
09:10
Vejle-helt: Kun vi kan ødelægge SL-oprykning
09:10
Klopp: Bayern har en fordel i CL-slutspillet
09:09
Klopp: Bayern har en fordel i CL-slutspillet
09:09
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
09:02
Vejle-helt: Kun vi kan ødelægge SL-oprykning
08:59
Vejle-helt: Kun vi kan ødelægge SL-oprykning
08:58
Vejle-helt: Kun vi kan ødelægge SL-oprykning
08:57
Medier: Stort Serie A-flertal skrotter algoritme
08:56
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
08:56
Mad-tråden
08:55
Klopp: Bayern har en fordel i CL-slutspillet
08:54
FCK-boss om 500 tilskuere: Bør hæves hurtigt
08:38
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
08:37
Schalke-anfører misser resten af sæsonen
08:29
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
08:20
Serber færdig i LA Galaxy pga. racistisk kone
08:16
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
08:15
Anders Christiansen er ny anfører i Malmö
08:14
AGF-chef: 500 tilskuere er meningsløst
08:12
Vejle-helt: Kun vi kan ødelægge SL-oprykning
08:11