Luk

Mathisen om fremtid: Drømmer om FCK-retur

| International | 2 kommentarer
Mathisen om fremtid: Drømmer om FCK-retur
Foto: Falkenbergs FF

Infoboks

FC København - Randers FC
Superligaen Grundspil (07/06)
bet365 1,44 4,50 7,00
Oddset 1,40 4,80 8,00
YouBet 1,44 4,65 6,80

Falkenbergs FF-danskeren Marcus Mathisen håber, at han på et tidspunkt kan vende tilbage til dansk fodbold. Her er FC København højt på ønskelisten.

24-årige Marcus Mathisen besluttede at drage udenlands, da han skiftede fra FC København til svenske Halmstad i august 2016. To et halvt år efter tog han turen videre til Falkenbergs FF i det svenske.

Nu har den danske midtbanespiller været i udenlandsk fodbold i næsten fire år og er blevet en mere moden spiller. 

Marcus Mathisen fortæller til bold.dk, at han drømmer om at vende tilbage til dansk fodbold på et tidspunkt, og måske kan en dør åbne sig allerede nu, da hans kontrakt med Falkenbergs FF udløber ved udgangen af november.

- Jeg har ikke tænkt supermeget over det på grund af corona. Det er dog klart, at det begynder at komme tættere og tættere på, så selvfølgelig har jeg gjort mig lidt tanker om det. Jeg er superglad for at være her i Falkenberg, så nu er jeg her, siger Marcus Mathisen til bold.dk. 

- Er Danmark en mulighed for dig, hvis det rigtige tilbud kommer?

- Ja, absolut. Om det bliver nu eller om nogle år, det ved jeg ikke. Jeg har altid gerne ville prøve at spille i Superligaen. Jeg har derfor en lille drøm om at afslutte karrieren i Danmark eller komme til Danmark lidt inden. Jeg har en lille drøm om at spille i Danmark. 

- Hvad er status nu?

- Jeg har slet ikke snakket med Falkenberg. Jeg tror, at klubben bekymrer sig om andre ting lige nu, så det tror jeg først bliver lidt senere. Sæsonen er ikke gået i gang endnu, så vi må lidt se, hvad der sker, og så må vi tage den derfra.

- Kan du se dig selv fortsætte i Falkenbergs FF?

- Jeg kan sagtens se mig selv fortsætte i Falkenberg. Jeg er superglad for at være her, og sidste år var et rigtig godt år for mig. Jeg føler, at klubben virkelig tror på mig, og jeg kunne sagtens se mig selv blive. Men jeg er selvfølgelig åben over for at prøve noget andet, men lige nu er det selvfølgelig Falkenberg, det gælder.  

Marcus Mathisen vil klart foretrække at vende tilbage til FC København, hvis en dansk retur skal komme på tale, da hjertet banker ekstra stærkt for hovedstadsklubben. 

- Går du efter at komme tilbage til FCK og vise, at du er blevet en mere moden og udviklet spiller?

- Ja, hvis jeg skal tilbage til Danmark, så vil jeg gerne tilbage til FCK. Det er en klub, som har betydet meget for mig. Kunne jeg selv vælge, er der bare ét hold i Danmark, men der skal selvfølgelig meget til, og det er et stort hold, og de skal også ville have én. Skulle jeg selv vælge, er der bare kun ét hold.

Han vil dog ikke per automatik afvise andre danske klubber. 

- Er andre Superliga-klubber interessante?

- Ja, det er de, men FCK er det bedste hold i Danmark, måske med lidt konkurrence fra FC Midtjylland. Hvis man skal være realistisk lige nu, er det ikke FCK, der er først på listen, så jeg er meget åben over for andre klubber. Det har jeg slet ikke noget problem med.

Speciel mentalitet

Marcus Mathisen pointerer, at han er meget taknemmelig for den fodboldopdragelse, som han har fået i FCK. Det har givet midtbanespilleren et godt afsæt for at udvikle sig maksimalt i Sverige. 

- Det har betydet rigtig meget. Det er et meget professionelt og konkurrenceorienteret miljø, fra når man er 15 år. Det har givet mig utroligt meget, at man hele tiden har været i det miljø og ikke fik et chok, da jeg kom til udlandet, også i forhold til at leve selv. 

- Så jeg har vidst, hvordan det var. Så man har en speciel mentalitet, når man kommer fra sådan et miljø, og det har givet mig utroligt meget, siger Mathisen og fortsætter:

- Jeg føler, at jeg har været godt rustet til, at jeg kunne skifte til en anden klub. Jeg har følt mig klar hele tiden og været klar på, hvis det skulle ske. Jeg vidste præcist, hvordan jeg skulle leve og komme ind på et hold og allerede fra start af markere sig samt tage ens spil med. 

- At vise fra start af, at man kommer fra en stor klub og fra start af kommunikere meget og tage en lederrolle, så det har betydet meget.

Blevet mere voksen

Danskeren mener, at tiden i Sverige både har bestået af op- og nedture. Mathisen har blandt andet siddet ude i ti uger med en brækket fod, men han har også scoret vigtige mål for de svenske klubber. Hele pakken har dog gjort ham til en bedre fodboldspiller.

- Jeg har lært at blive en voksen fodboldspiller. Jeg tog afsted fra FCK som en ungdomsspiller, og jeg er så blevet en voksen spiller i Sverige. Jeg har lært at spille på store stadions med mange mennesker. 

- Derudover har jeg lært at leve selv, og hvordan det er at leve som professionel fodboldspiller og ikke at have sine forældre så tæt på. Jeg har lært en del. 

- Hvor meget har det betydet for dig at få godt med spilletid i både Halmstad og Falkenberg?

- For mig har det betydet alt. Jeg var jo i FCK og spillede ikke. FCK har jo altid været et storhold, og det var derfor meget svært at komme på holdet. Det var derfor, at jeg tog afsted fra FCK, for at jeg kunne få noget spilletid. Jeg har stort set spillet hele tiden i de fire år, jeg har været i Sverige, så det har selvfølgelig betydet alt at vise, at man kan spille på det her niveau. 

- I FCK havde jeg lidt den følelse af, at jeg ikke var på det niveau, da jeg ikke spillede. Det var rart at komme til Sverige og spille lidt og få følelsen af at kunne være med på det her niveau. Jeg håber selvfølgelig også, at jeg kan komme et niveau op, men lige nu er jeg glad for at være her.

Elsker at tage ansvar

Marcus Mathisen har fået mange kampe på CV’et i løbet af tiden i Sverige for Halmstad og Falkenbergs FF. Det har givet ham ansvar. Et ansvar, som han nyder at tage i Falkenbergs FF. 

- Det betyder meget. Jeg er en spiller, der meget gerne tager ansvar. Det har været fedt at komme til en klub, der er villig til at give én et ansvar. Derudover betyder det meget at få de her kampe og håndtere presset på én.

- Det betyder meget, om man er i den bedste eller næstbedste række. Så de her kampe betyder rigtig meget og få de erfaringer, så man kan håndtere presset og nervøsiteten. Det har været et meget, meget lærerigt år. 

For mange fodboldklubber har corona-krisen været hård angående det økonomiske. Falkenbergs FF har også været ramt på den front, og det har Mathisen kunnet mærke. 

- Vi har jo været permitteret i to måneder nu til 60 procent. Man mærker det selvfølgelig. Vi har ikke spillet kamp i snart to-tre måneder. Man begynder derfor at blive lidt mere utålmodig. Vi træner ikke så meget, da vi ikke kan træne fuldt ud. 

- Det har trods alt været bedre, end det har været i Danmark, da vi har kunnet træne. Vi har holdt os i gang, og det er selvfølgelig en fordel. Det tager dog på økonomien, og så må vi se, om vi kan spille med tilskuere eller ej på sigt. Det er selvfølgelig også en del af det. 

- Har du kunnet mærke, at Falkenberg er en lille klub i disse corona-tider?

- Jeg tror faktisk, at Falkenberg er ret godt rustet. Vi har en meget sund økonomi, og vi er ikke lige så afhængige af tilskuere som eksempelvis Hammarby, der har mange tilskuere til hver kamp. 

- Vi er derfor nok ikke dem, der er hårdest ramt. Det har derfor været ret betryggende. De har også sagt til os fra start af, at økonomien er ganske velfungerende, så jeg har ikke været nervøs på det punkt. 

Marcus Mathisen og Falkenbergs FF har stadig deres første ligakamp til gode i denne sæson på grund af corona-krisen. 

Den 24-årige midtbanespiller er noteret for fire Superliga-kampe for FC København. I den seneste sæson spillede Mathisen 18 kampe for Falkenbergs FF i Allsvenskan og kvitterede med et mål. Her sluttede holdet lige over nedrykningsstregen som nummer 13.

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Anders Jensen
Onsdag 3. juni
Tirsdag 2. juni