Luk

Mattsson blev årets SIF-spiller på fire måneder

| 1. Division | 2 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - Hvidovre IF
1. division (14/02)
Oddset 1,55 3,95 5,10

Magnus Mattsson har vundet prisen som årets spiller i Silkeborg, efter offensivspilleren virkelig brillerede, da han kom tilbage fra sin langvarige skade.

I halvandet år sad Magnus Mattsson ude med alvorlige skader, men i starten af indeværende sæson gjorde han comeback, og derfra har han ikke set sig tilbage.

Den 21-årige offensivspiller strålede i efterårssæsonen, og det har givet ham prisen som årets spiller i Silkeborg, som klubbens tilhængere har bestemt vinderen af. Der sker altså, på trods af at Mattsson kun var tilgængelig i omkring fire måneder.

Mattsson høstede 54,1 procent af stemmerne, mens Rasmus Carstensen og Sebastian Jørgensen tog det efterfølgende placeringer med henholdsvis 15,1 og 9,4 procent.

I denne sæson står Magnus Mattsson noteret for i alt 12 mål i 17 kampe, og derfor var det særdeles gode nyheder for Silkeborg, da klubben i starten af december annoncerede, at man havde forlænget kontrakten.

Aftalen stod ellers til at udløbe til sommer, men nu gælder samarbejdet til 2023.


Af Martin Schmidt
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar