Luk

Mattsson og Silkeborg kørte HB Køge over

| 1. Division | 7 kommentarer

Infoboks

Silkeborg - HB Køge 4-1
1. Division Oprykningsspil
15' 1-0 Magnus Mattsson
17' 2-0 Magnus Mattsson
35' 2-1 William Madsen
59' 3-1 Alexander Lind
68' 4-1 Anders Klynge

Magnus Mattsson scorede to mål, da Silkeborg moste HB Køge med 4-1 på JYSK Park i lørdagens 1. divisionskamp.

Silkeborg tog lørdag eftermiddag imod HB Køge i 1. division, og selvom oprykningen er afgjort, var der masser at spille om for de to hold.

Silkeborg jagter stadig førstepladsen, som medoprykkerne Viborg aktuelt indtager, mens HB Køge skulle vaske den grimme 0-5-plet mod FC Helsingør væk og prøve at vinde en kamp i oprykningsspillet.

Silkeborg manglede vigtige folk som Nicklas Helenius og Nicolai Valleys, men til gengæld var Magnus Mattsson som vanligt med, og det var nok for silkeborgenserne.

Efter et kvarter lå bolden for første gang inde bag Oskar Snorre, der var tilbage i HB Køge-målet, efter Silkeborg havde domineret fra start.

Alexander Lind holdt godt fast i bolden og fandt Mattsson, der bankede den ind bag Snorre helt ude ved stolpen til 1-0.

Få øjeblikke senere blev det også 2-0 efter en skidt aktion af HB Køge-anfører Eddi Gomes.

Gomes vandt egentlig løbeduellen mod Lind, men fik af en eller anden grund ikke fat i bolden og løb i stedet forbi sin keeper Oskar Snorre.

Lind tog bolden og fandt igen Mattsson på tværs, som helt fri på kanten af feltet bankede bolden ind i det tomme mål til 2-0, hvilket sender ham op på 17 mål - ét færre end Viborgs Sebastian Grønning.

HB Køge fik reduceret
Herefter kunne man måske tro, at HB Køge ville falde helt sammen, men det gjorde de på ingen måde - og faktisk spillede sig frem til et par fine muligheder.

Magnus Häuser sendte et indlæg i feltet mod Mike Jensen, som hoppede over den og lod den gå til Martin Koch Helsted, som dog ikke nåede frem til dem.

Reduceringen for HB Køge kom efter godt en halv time. Unge William Madsen sendte bolden i mål efter et hjørnespark blev forlænget.

Målet tændte for alvor op for en god periode for HB Køge, som fik flere gode muligheder, som dog ikke blev udnyttet.

Silkeborg havde i stedet et forsøg på overliggeren, men det forblev 2-1 ved pausen.

Silkeborg skruede op for tempoet
Silkeborg kom glimrende ud til anden halvleg, og efter blot et par minutter burde de have scoret deres tredje mål i kampen.

Alexander Lind blev spillet helt fri, men uselvisk forsøgte han at aflevere i stedet for at skyde selv, hvilket han klart burde have gjort i situationen.

Lind fik dog gjort skaden god igen efter en time, hvor han scorede til 3-1 efter et forrygende flot gennemspillet angreb - ren tiki-taka - og Lind sparkede denne gang bolden ind bag Snorre.

Silkeborg fortsatte dominansen og havde optræk til flere muligheder, og med knap 20 minutter igen blev det så også 4-1.

Denne gang var det Anders Klynge, der ad to omgange bankede bolden ind fra kanten af feltet.

4-1 blev dermed kampens resultat, og Silkeborg overtager - i hvert fald for en stund - førstepladsen i 1. division.


Af Sara Margren

7 kommentarer

Stefzka 14:53          
Silkeborg spiller sgu en god gang fodbold. Spændende at se om det kan fortsætte i Superligaen, eller om de bliver kørt ud på røv og albuer.
NelleIF 14:55          
En stærk magtdemonstration af drengene! Man kunne måske forvente at de sidste 10 procent ville mangle da oprykningen er i hus. Tror på stort potentiale i suppen. Hvis Gunnarsson signer med os og en profil mere eller to til midtbanen, så er vi godt på vej :-)
grumblesnake 15:02          
@Stefzka

Sidst de rykkede op var deres måldifference 60/41. På nuværende tidspunkt hedder den 71/24.

Det er altså bare et markant bedre hold denne gang.
Grøn af misundelse 15:07          
Wow hvor er Hb køge tandløse overhovedet ingen energi og tro på tingene
DanishDelight 15:14          
Der er godt nok ikke meget spændende ved at følge HB Køge i det her oprykningsspil. Bliver kørt rundt på røv og albuer i samtlige kampe. Heldigt at det er et halvt år uden konsekvenser, inden der forhåbentligt kommer til at blæse helt nye vinde over klubben efter sommeren
VIF57 16:35          
Silkeborg spiller for vildt, Køge er helt væk, og skal da op på en hvis hest med deres kommende koncept.
kek 17:29          
Auri har da fuldstændig mistet sin autoritet i den trup. Og det er ham sætte den sportslige retning i Capelli Sports i fremtiden. HB Køge står lige nu det samme problem som OB gør. Træner som skal sportslig leder efter de har fejlet Big time som træner.
Tirsdag 15. juni
Deschamps: Stærk indsats med kvalitet
23:36
Avis: Arnesen og co. prøver på Jesper H.
23:36
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:35
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:34
upopulær tankegang vedr. CE episode
23:33
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:30
VM-kvalifikation 2022
23:28
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
23:27
Historisk Ronaldo: Tak til holdet
23:27
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:26
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:24
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:24
Fluminense slipper stortalent: Tæt på City
23:24
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:22
Belgier kender Mæhle: Alle tænker på Eriksen
23:22
upopulær tankegang vedr. CE episode
23:19
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:19
Hjulmand til UEFA: Vi burde være sendt hjem
23:18
UEFA giver Barca, Real og Juve adgang til CL
23:15
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:15
LIVE: Frankrig og Tyskland brager sammen
23:15
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:14
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:14
Esbjerg fB - Sommer, Sommer og Sol...
23:13
Bizart tysk selvmål gav Frankrig fornem start
23:10