Luk

Maxsø: Derby-sejr betyder alt efter SL-start

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Brøndby IF - FC København 2-1
Superligaen Grundspil
23' 1-0 Morten Frendrup
57' 2-0 Andreas Maxsø
64' 2-1 Jonas Wind

Andreas Maxsø er særdeles glad for, at Brøndby slog FC København søndag, efter Brøndby har fået en sløj start på sæsonen.

Brøndby vandt søndag 2-1 over FC København i det københavnske derby, og Andreas Maxsø jubler over, at Brøndby tog sejren.

Den var særdeles vigtig efter den start, som Brøndby IF har haft på sæsonen.

- Det betyder alt. Specielt efter den start, vi har haft på sæsonen. Vi har skyldt at give nogle sejre til vores fans. De imponerer hver gang, så det var en sejr til dem, siger han til TV3 Plus og tilføjer:

- Vi spillede en rigtig fin kamp. Vi kom lidt for sløset ud til anden halvleg, men havde heldet med os, og fra midten af anden halvleg styrede vi det og fik puttet en ind. Så lukkede vi dem ind igen, men vi krigede den hjem, og det var det vigtigste.

Brøndby er nu på sjettepladsen i 3F Superligaen med 18 point.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

Kims100 18:34          
Og det giver 2 BIF sejre ud af 3 mulige mod FCM og FCK.
Fredag 3. december
Torsdag 2. december