Luk

Mbappe scorede to mål i PSG's pokaltriumf

| Coupe de France | 2 kommentarer

Infoboks

Brest - PSG 0-3
Coupe de France
9' 0-1 Kylian Mbappe
44' 0-2 Pablo Sarabia
74' 0-3 Kylian Mbappe

Kylian Mbappe kom på tavlen to gange lørdag aften, da PSG vandt med 3-0 over Brest i Coupe de France.

Lørdag aften var der pokalfodbold fra Frankrig, da Brest hjemme på Stade Francis-Le Blé tog imod Mauricio Pochettinos tropper fra Paris Saint-Germain.

De to mandskaber tørnede sammen i 16/dels-finalerne i Coupe de France, og her havde hovedstadsklubben ikke de store problemer med at avancere sig videre i den franske pokalturnering.

Allerede efter ni minutter havde de nemlig bragt sig i front, da Marco Verratti leverede bolden til Kylian Mbappe, som efterfølgende tog sagen i egen hånd og scorede et flot solomål. 

Det nåede også at blive 2-0 til PSG, da Pablo Sarabia kort tid før pausen udbyggede gæsternes føring.

Her slog PSG til på en omstilling, hvor Julian Draxler drev bolden helt frem mod feltet, hvor han, med lidt held, fik sendt bolden videre til Sarabia, som kunne gøre det til 2-0. 

I anden halvleg fik hjemmeholdet fra Brest en stor mulighed for at skabe ny spænding i opgøret, da Jeremy Le Douaron kom frem til en ripost.

Franskmanden formåede dog ikke at få ordentligt ram på bolden, og derfor nåede en PSG-spiller at komme i vejen for skuddet, før bolden sejlede ind over stregen.

Pokalopgøret blev dog endegyldigt afgjort, da Mbappe endnu en gang kom på tavlen, da han efter 73 minutter nemt gjorde det til 3-0.

Det blev også kampens sidste scoring, og dermed vandt PSG 3-0 over Brest. Med pokalsejren er PSG nu videre til ottendedelsfinalerne i Coupe de France. 

På onsdag har de dog også en vigtig pokalkamp, da de på hjemmebane skal gøre tingene færdige mod FC Barcelona i Champions League. Her vandt PSG det første opgør med 4-1.


Af Raymund Nelausen
Lørdag 4. december