Luk

McGinn om Leeds: En af de sværeste kampe

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

West Ham - Aston Villa
Premier League (30/11)
Oddset 2,35 3,45 2,95
bet365 2,35 3,60 2,87

Ifølge Aston Villas John McGinn er Leeds et hold, som alle hold i Premier League frygter at spille mod.

Aston Villa har fået en forrygende start på den nye sæson, hvor de har vundet alle fire kampe og ligger nummer to i Premier League.

Fredag aften tager holdet imod oprykkerne fra Leeds United, der indtil videre har været et positivt bekendtskab og ligger nummer 10.

Villa-midtbanespiller John McGinn forventer en svær kamp mod oprykkerne, som han forudser alle hold få problemer mod.

Det siger han til Aston Villas hjemmeside.

- Jeg tror, jeg snakker for de fleste Premier League-klubber, når jeg siger, at Leeds er en af de sværeste kampe i programmet. Man skal altid bruge et par dages fri, når man har mødt dem, men forhåbentligt er de stadig mærket af deres seneste kamp mod Wolves, siger og uddyber om Aston Villas flotte sæsonstart:

- Det er lykkedes os at gøre Villa Park til et fort, og forhåbentligt kan det fortsætte fredag. Vi skal fortsætte med at være ydmyge. Det er en spændende tid at være en del af Aston Villa, og forhåbentligt kan det blive ved, siger McGinn

Kampen mellem Aston Villa og Leeds starter klokken 21.00 fredag aften.


Af Jonas Nielsen
Mandag 30. november