Luk

Medie: 30-årige Hector er stoppet hos Tyskland

| UEFA Nations League A | 0 kommentarer

Infoboks

FC Köln-profilen Jonas Hector har ifølge Kicker trukket sig tilbage fra det tyske landshold i al stilfærdighed.

30-årige Jonas Hector er færdig med at spille på det tyske landshold. 

Det skriver Kicker, selv om hverken Hector eller det tyske landshold har meldt FC Köln-anførerens stop ud. 

Jonas Hector, der både kan spille central midtbane og venstre back, fortalte allerede før landskampspausen i september til Joachim Löw, at han ikke længere ville være tilgængelig for det tyske landshold, ligesom han skulle have fortalt sin klub det i juli.

Kicker skriver, at den stille tilbagetrækning passer godt til Hectors person, da han sjældent ønsker at skabe den store opmærksomhed om sig selv.

Jonas Hector nåede i alt 43 kampe for Tyskland og har scoret tre mål. Han var blandt andet med til VM i 2018 og fik to kampe, og i 2016 spillede han samtlige minutter ved EM, hvor Tyskland røg ud i semifinalen.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 29. oktober
Onsdag 28. oktober