Luk

Medie: Allsvenskan-klub jagter Gustaf Nilsson

| Allsvenskan | 8 kommentarer

Infoboks

Häcken - Falkenbergs FF
Allsvenskan (03/10)
YouBet 1,40 4,70 7,00
Oddset 1,43 4,70 6,30
bet365 1,40 4,75 7,00

Gustaf Nilsson er øverst på ønskelisten hos Häcken, der skal erstatte topscorer Alexander Jeremejeff, som er tæt på at blive solgt. Det skriver Göteborgs-Posten.

Gustaf Nilsson har endnu ikke været i kamp for Vejle i 1. division, og nu kan den svenske angriber være på vej til at vende hjem til Sverige.

Göteborgs-Posten skriver søndag aften, at Häcken har den 22-årige angriber øverst på ønskelisten som en angrebsforstærkning, inden det svenske transfervindue lukker tirsdag.

Ifølge mediet er Vejle-angriberen udset som erstatning for Alexander Jeremejeff, som angiveligt er på vej til Dynamo Dresden i Tyskland. 

Alexander Jeremejeff har scoret otte mål og lagt op til seks i 18 kampe for Häcken i denne sæson. Og hvis klubben får sin vilje, ser det altså ud til at blive Gustaf Nilsson, der skal forsøge at levere de mål.

Gustaf Nilsson, der også har en fortid i Silkeborg IF og Brøndby IF, står noteret for fire mål og én assist i 22 kampe for Vejle.

Häcken ligger nummer fire i Allsvenskan.


Af Jonas Sand
Torsdag 1. oktober
Onsdag 30. september