Luk

Medie: Bayern siger nej tak til Wenger

| Bundesliga | 12 kommentarer

Infoboks

Hoffenheim - Bayern München
Bundesliga (29/02)
bet365 6,50 5,50 1,40
NordicBet 6,95 5,45 1,40
Oddset 6,70 5,50 1,38
YouBet 6,80 5,50 1,39

Ifølge den tyske avis Bild har FC Bayern München afvist Arsene Wenger som afløser for den fyrede træner, Niko Kovac.

FC Bayern München er i markedet for en toptræner efter fyringen af Niko Kovac, men det bliver ikke Arsene Wenger, der ellers offentligt har åbnet op for muligheden. Det skriver den store tyske avis Bild.

Avisen har haft fat i en unavngivet kilde i klubben, som udtaler:

- Arsene Wenger ringede onsdag eftermiddag til Karl-Heinz Rummenigge (Bayern-direktør) og viste interesse for trænerstillingen i Bayern.

- Bayern har stor respekt for Wengers arbejde som træner i Arsenal, men han er ikke en mulighed som træner i Bayern München.

70-årige Arsene Wenger har ikke stået i spidsen for et hold, siden han forlod Arsenal i sommeren 2018.

Bild spekuleret nu i, at den midlertidige træner, Hansi Flick, kan få flere kampe i spidsen for holdet end de to i indeværende uge, som han fik ansvaret for, da Niko Kovac søndag blev fyret.

En mulighed kunne være at lade Flick beholde jobbet indtil næste sommer, hvor flere af de største trænernavne bliver nemmere at kapre, skriver avisen.


Af Thor Carlskov
Onsdag 26. februar