Carlo Holse skal ingen steder foreløbig, da han efter sigende har valgt at forlænge sin kontrakt med Rosenborg, erfarer B.T. torsdag.
Carlo Holse har været brandvarm i det kolde nord, da danskeren har været en stor profil for Rosenborg i Eliteserien.
Han har derfor været rygtet væk fra Trondheim-klubben i den seneste periode, hvor klubber som Heerenveen og Genoa skulle have været mulige bejlere, men de får altså en lang næse.
Holse har angiveligt valgt at forlænge sin kontrakt med Rosenborg, så den nu løber frem til udgang af 2024, skriver B.T. torsdag.
Dermed ligner det, at den tidligere FC København-spiller fortsat skal vise sig frem i Rosenborg, hvor han nuværende kontrakt stod til at udløbe ved udgangen af 2023.
I den seneste sæson blev det til syv mål og otte assists i 29 Eliteserie-kampe for 22-årige Carlo Holse.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.