Luk

Medie: Celta Vigo lun på AaB-profil

| International | 12 kommentarer

Infoboks

Celta Vigo - Osasuna
La Liga (19/01)
Oddset 1,90 3,35 4,50
bet365 1,85 3,40 4,50

AaB's Pedro Ferreira kan meget vel snart være fortid i den nordjyske klub, da Celta Vigo efter sigende skulle være interesseret i at hente ham, melder spanske AS.

Siden august måned 2020 har Pedro Ferreira været at finde i Aalborg, hvor han har tørnet ud for AaB, men han kan være på vej mod en større adresse end Nordens Paris.

Det spanske medie AS erfarer nemlig, at AaB-profilen er kommet på radaren hos La Liga-klubben Celta Vigo, som kan miste flere spillere i den kommende tid.

Her er en af spillerne Fran Beltrán, som har kontraktudløb i sommeren 2023, og her skulle Ferreira være en mulig erstatning på Celta Vigos midtbane. AS kalder desuden Ferreira for AaB's Casemiro.

Portugiseren står noteret for 13 3F Superliga-kampe i denne sæson, hvor det er blevet til to mål.

23-årige Pedro Ferreira har kontrakt med AaB frem til sommeren 2024. 


Af Raymund Nelausen

12 kommentarer

DaveEricGrohl 15:19          
Det giver ikke mening at sælge ham nu, vi har kontrakt til 2024 og han har kun vokset med rollen. Om et års tid giver det mening at se på bud, hvis de vil have ham nu må de op med det dobbelte af hvad han er værd
Mitch Connor 15:26          
Kommer an på buddet, vil jeg mene. Han bidrager helt bestemt, men han dominerer ikke på samme måde som de første 6 måneder. Kan man få +20 millioner for Fossum og Ferreira hver især, synes jeg, at man skal skyde dem afsted.
dagenesskum 15:29          
Efter en flot halvsæson under Friis, så er formen blevet værre og værre, og han mistede også pladsen til MC tidligere på sæsonen. I går var han mildest talt elendig og blev fortjent skiftet ud i pausen.
Har sine momenter, men virker ikke til at have kontinuitet i sine præstationer.
Tore Ellen Hanhøj 15:46          
Sælg! Rygtet vil, han er doven til træning. Afsted med ham og ind med andre, der understøtter kulturen med "pres-fodbold" bedre.
DaveEricGrohl 15:47          
Mitch, Ferreira har taget nogle gevaldige hop i sin udvikling, han har kontrakt til sommer 2024 og han dominerede da vi var i vores gode periode. Vi er nødt til at komme væk fra at sælge vores profiler for billigt. Markedet har ændret sig voldsomt de sidste par år. Kræv det dobbelte og hold ellers fast i ham. Vi får ikke problemer med at få et fint beløb for ham hvis ikke Celta Viga vil betale. Jeg har dog noteret mig at Ferreira ikke præsterer så godt, når kulden kommer, og det har man set utallige have problemer med, når de kommer fra varme. Det er han nødt til at tilpasse sig.

Tore Ellen Hanhøj, har du hørt det nede ved bageren eller hvad?
BobbySixkiller 15:49          
20+!?!? Hvis de får det for en middelmådig midtbanespiller, der er alt for langsom på bolden, så tager jeg fandme hatten af…
Onsdag 19. januar
Tirsdag 18. januar