Luk

Medie: City-tysker skifter endelig til Bayern

| Bundesliga | 16 kommentarer

Infoboks

Manchester City - Newcastle
Premier League (08/07)
bet365 1,11 10,00 21,00
Oddset 1,10 10,00 24,00
YouBet 1,12 11,00 23,00

Leroy Sané er ifølge tyske Bild uhyre tæt på at kunne kalde sig Bayern München-spiller. Manchester City får angiveligt godt 370 millioner kroner.

Bayern München og Leroy Sané havde gang i en seriøs sommerflirt for et år siden, men det blev aldrig til mere end snak.

Nu ser det dog ud til, at Manchester City-spilleren langt om længe kan iføre sig den røde Bayern-trikot.

Avisen Bild erfarer således, at Sané-handlen er meget tæt på at gå igennem, og at klubberne skulle være blevet enige om en pris på 50 millioner euro, hvilket svarer til cirka 372 millioner kroner.

24-årige Leroy Sané, der har kontraktudløb i City i 2021, får angiveligt en femårig aftale i Bayern München.

Den offensive tysker blev alvorligt skadet og har siddet ude i det meste af sæsonen, men gjorde for nyligt comeback i Citys 5-0-sejr over Burnley.

Sané kom til det engelske fra Schalke i 2016 og har i alt spillet 135 kampe med 39 mål og 45 assists til følge for Manchester City.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 7. juli