Luk

Medie: Ek byder over 15 milliarder for Arsenal

| Premier League | 19 kommentarer

Infoboks

Crystal Palace - Arsenal
Premier League (19/05)
Oddset 6,10 4,50 1,50
bet365 7,00 4,20 1,50

Spotify-stifter Daniel Ek vil ifølge Sky Sports præsentere et bud på Arsenal på godt og vel 15 milliarder kroner i næste uge.

Utilfredsheden med den amerikanske Kroenke-familie, der ejer Arsenal, er enorm blandt London-klubbens fans, og for nylig kom det frem, at en svensk milliardær vil forsøge at komme dem til undsætning.

Spotify-stifteren Daniel Ek har således allieret sig med klublegenderne Thierry Henry, Dennis Bergkamp og Patrick Vieira og vil forsøge at købe Arsenal, skrev The Telegraph i starten af sidste uge.

Ek har sidenhen slået fast, at han er seriøs i sin interesse, og ifølge Sky Sports kommer svenskeren inden udgangen af næste uge til at lægge et bud på 1,8 milliarder pund, hvilket svarer til 15,45 milliarder danske kroner.

Over for Sky Sports bekræfter Thierry Henry, at Daniel Ek mener det seriøst, og Arsenal-legenden håber, at Kroenke-familien vil lytte til tilbuddet.

- Jeg ved, at en masse folk gerne vil høre om overtagelsen. Det er sandt. Daniel er Arsenal-fan, og han har ikke sagt det for at få opmærksomhed. Han har været Arsenal-fan i rigtig lang tid.

- Han har allerede taget kontakt til Kroenke-familien, og han har sagt, at han har sikret sig finansiering, så han kan komme med et godt bud.

- Nu er de nødt til at lytte. En masse mennesker har skreget, at de vil have ejerne ud. Vi forsøger at tilbyde en løsning, hvor vi involverer fansene og får klubbens DNA tilbage. Der skal selvfølgelig være en dialog, men han har i hvert fald taget kontakt, fortæller Thierry Henry.

Arsenal ligger helt nede som nummer ni i Premier League.


Af Martin Schmidt

19 kommentarer

varulv 10:25          
Er det ejerne eller den sportslige ledelse, som er problemet i Arsenal? Set udfra som neutral virker det til, at der bliver pumpet en del penge i holdet... men ikke nok eller bare på de forkerte?
Geddar 10:57          
Begge dele. Ejerne har ikke handlet hurtigt nok ift. at få etableret en stærk sportslig organisation, og et par af de ledende skikkelser i organisationen skabte så andre problemer. Af samme grund røg Sanllehi. Nu står man så med et nyt setup, hvor Edu endnu er relativt uerfaren som sportsdirektør, og Arteta er uerfaren. Så det svære spørgsmål er om man så igen skal ud i større udskiftninger, og dermed risikere udsving i den sportslige retning, eller man skal investere tiden til at de kommer ind i rollerne, og sikre den kontinuitet, der har manglet noget tid.
Aussie 11:01          
Svært at forestille sig Stan Kroenke bruge mange sekunder på det tilbud...
VejleSåArsenal 11:27          
Nu er det vel almen forretningsskik at sige "not for sale", for ikke at skulle sælge for billigt. Det lyder spændende. Omend Daniel Ek ikke har oceaner af kapital at kunne skyde i holdet, får vi da, forhåbentligt, en mand og tidl. spillere som faktisk har interesse i klubben.
MrKobna 11:32          
Smart at få noget nyt blod ind, Kroenke må også indse at Arsenal ikke længere er den pengemaskine han gerne vil have det skal være.
Arsenal har været drevet som en forretning, der helst skal give overskud (på et tidspunkt) som Kroenke så vil bruge på hans rigtige legetøj som er LA Rams i NFL.

Synes det ville være en spændende ny ejer, der nok ville komme med nogle nye ideer og en lidt større kærlighed for fansne (forhåbentligt nogle lavere billetpriser bl.a.)
En fed ting han kunne gøre ville være at sælge 49 % til klubbens fans.

Og hvorfor ikke lige tage fat i Flamini også? Han har vist rimelig dybe lommer og en kærlighed for klubben.
Finessen 13:16          
Jeg kan ikke gennemskue om utilfredsheden med Kroenke skyldes dem manglende succes eller om det handler om hans ageren? Hvis det handler om den manglende succes tror jeg ikke Ek kan ændre noget som helst.

Spørgsmålet er nok mere om Arsenal fans ville være indstillet på at være en sub-top klub? De virker som værende uendeligt bagud de andre klubber, og hvis fans forventer invincibles æraen ville Ek nok skuffe eklatant.
MesutCazorla 13:24          
Jeg kan ikke gennemskue om utilfredsheden med Kroenke skyldes dem manglende succes eller om det handler om hans ageren? Hvis det handler om den manglende succes tror jeg ikke Ek kan ændre noget som helst.

For mig er problemet dét, at Kroenke-interessen for Arsenal kun er sekundær. Han interesserer sig først og fremmest for LA Rams, dernæst vores klub. Det har jeg det lidt svært med.
Søndag 16. maj
Lørdag 15. maj