Norwich, Queens Park Rangers og Nottingham Forest er ifølge Daily Mail alle interesserede i at hente Emiliano Marcondes, der har udløb med Brentford til sommer.
Emiliano Marcondes har kontraktudløb med Brentford til sommer, og allerede denne vinter kan danskeren tale med andre interesserede klubber.
Dem er der ifølge Daily Mail flere af i England, hvor tre Championship-klubber skulle være ganske interesserede i den 25-årige offensivspiller.
Topholdet Norwich samt traditionsklubberne Queens Park Rangers og Nottingham Forest er ifølge avisen alle klar til at tage kontakt til Brentford-danskeren i januar, hvis ikke han har forlænget inden da.
Brentford og Marcondes har ifølge Daily Mail talt om forlængelse, men er altså endnu ikke blevet enige.
I sidste sæson spillede Marcondes en stor rolle på Brentford-holdet, der tabte playoff-finalen til Fulham.
I denne sæson er han også fast mand med 19 optrædener ud af 23 mulige for Brentford.
23 kommentarer
Hvad er der sket? Hvorfor scorerde han ikke flere mål i fcm eller nu i brentford?
Så du vælger lige at sidestille Superligaen med Championship ? ? ?
Tænker det kan argumentere for, at han ikke længere har ubegrænset friheden (som han tildels havde i FCN).
Dog er det baseret ud fra få Brentford-kampe, og jeg skal ikke argumentere for, at det har været sådan i flertallet af deres kampe.