Onsdag skrev B.T., at FC København jagter den svenske landsholdsspiller Albin Ekdal, og københavnerne er efter sigende godt i gang med den proces.
I hvert fald skriver det italienske medie Tuttomarcatoweb onsdag aften, at forhandlingerne er fremskredne, og at Ekdal kan have optrådt for Sampdoria for sidste gang.
Den 32-årige midtbanespiller startede inde i onsdagens udekamp mod Roma, men udgik i slutningen af første halvleg, og det kan altså vise sig at blive sidste kamp for Sampdoria. Serie A er nu gået på en lille vinterpause og starter først igen den 6. januar.
Ifølge B.T. vil FCK helst have Ekdal allerede denne vinter, men løverne er angiveligt også klar til at vente til sommer, hvor svenskeren er kontraktfri, hvis det er nødvendigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

Albin Ekdal, der har spillet 64 landskampe for Sverige og står noteret for 277 kampe i Serie A, menes at være åben for at vende hjemad efter en årrække i udlandet, og her skulle FCK altså være aktuelt.
Djurgården i Allsvenskan er dog også interesserede og har hele tiden tænkt, at Ekdal skulle slutte karrieren der.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
Sampdoria
3F Superliga































