International -Medie: FCK-model er på bordet i Europa
2020-02-25 21:41:01
Foto: Getty Images

Medie: FCK-model er på bordet i Europa

FC København er afsender på et forslag, der ændrer på kvalifikations-strukturen i de europæiske turneringer, skriver The Athletic.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Allerede i sommer afslørede Ekstra Bladet, at FC København står bag et forslag om at lave om på kvalifikations-strukturen i de europæiske turneringer.

Daniel Rommedahl, der er Director of Football Operations and International Affairs i FC København, erkendte dengang UEFA nok tvivler på forslaget, da store ligaers klubber ikke vil have samme nemme adgang til gruppespillene som nu.

Kort sagt vil de 79 hold, der er aktuelle til Champions League i en given sæson, blive rangeret ud fra sine resultater i Europa i de seneste 10 år.

De 20 bedste hold vil ryge i gruppespillet, og de resterende 72 hold vil skulle igennem et antal kvalifikationsrunder ud fra sin placering på 10 års-ranglisten.

Det vil sige, at europæiske nybegyndere fra store ligaer som RB Leipzig og Atalanta vil være nødt til at skulle gennem kvalifikationen, mens hold som Ajax, Porto og Olympiakos i denne sæson vil være strøget direkte i gruppespillet.

Samme model skal bruges i Europa League og den kommende Coneference League, og FCK har støtte fra blandt andre Celtic og Ajax, mens den engelske Premier League naturligt nok ikke er fans. 

Det vil således gå ud over engelske hold, der overraskende klemmer sig ind i top fire og ikke har samme europæiske baggrund som de normale tophold.

En anonym kilde fra en europæisk topklub foreslår over for The Athletic, at man som kompromis garanterer top to fra de store ligaer en plads i gruppespillet. 

FCK er aktuelt nummer 43 på UEFA's ti års koefficient-rangliste, der blandt andet benyttes til at fordele en del af de mange præmie-millioner. Se listen her.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

27 kommentarer

Se kommentarer
Annonce