International -Medie: FCM køber dansker i PL-klub
2020-01-04 07:30:08
Foto: Getty Images

Medie: FCM køber dansker i PL-klub

Ifølge B.T. skifter Anders Dreyer fra Brighton til FC Midtjylland på en permanent aftale. Den tidligere Esbjerg fB-spiller skal dermed kickstarte karrieren i Superligaen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland ruster offensiven godt og grundigt op til forårssæsonen. I hvert fald skriver B.T. lørdag morgen, at klubben køber Anders Dreyer i Premier League-klubben Brighton.

Midtjyderne snupper angiveligt offensivspilleren, efter at Brøndby i sommer var på jagt efter ham.

Anders Dreyer skiftede til Brighton fra Esbjerg fB tilbage i sommeren 2018, og dengang var han overbevist om, at han efter et år ville gå ind i Premier League-truppen. Det skete ikke.

Efter det første halve år i klubben blev han udlejet til St. Mirren i Skotland, hvor han havde et blandet ophold uden voldsom succes.

Efter opholdet i Skotland vendte han hjem til Brighton i det sydlige England, hvor han tilbragte det meste af sommeren, inden han skiftede til Heerenveen på en lejeaftale.

Her har han i løbet af efteråret spillet i alt 13 førsteholdskampe, og det er blevet til et enkelt mål og to oplæg.

I december åbnede han op for, at han kunne blive hentet tilbage til Brighton allerede i januar. Det tyder på, at det er sket, og nu afhænder englænderne ham altså til FC Midtjylland, hvor han skal forsøge at kickstarte karrieren.

Annonce

35 kommentarer

Se kommentarer
Annonce