FC Midtjyllands kamp mod Liverpool den 9. december bliver rykket til Dortmund grundet corona-restriktioner, skriver tyske dpa.
I sidste spillerunde af Champions League-gruppespillet skulle FC Midtjylland efter planen møde Liverpool på MCH Arena i Herning, men det er ikke sikkert, at det ender sådan.
Kampen ser i stedet ud til at blive flyttet til Dortmund, fordi rejserestriktionerne mellem Danmark og England vil medføre 14 dages karantæne.
Rygterne, om at kampen kunne blive flyttet, har tidligere været fremme, men torsdag skriver det tyske nyhedsbureau dpa, at en officiel talsperson for byen Dortmund bekræfter, at kampen er blevet flyttet til den tyske storby.
Hos FC Midtjylland forholder man sig dog på nuværende tidspunkt til, at kampen som planlagt skal spilles i Herning.
- Det er udgangspunktet. Vi er naturligvis opmærksomme på de gældende rejserestriktioner i England, som kan påvirke opgøret, men UEFA har ikke ændret spillestedet på nuværende tidspunkt, oplyser klubbens presseansvarlig, Mads Hviid Jakobsen, til bold.dk.
FC Midtjylland møder allerede på tirsdag Atalanta på udebane i femte gruppekamp.
58 kommentarer
Er du idiot? Det er jo ENGELSKE restriktioner som gør at kampen skal rykkes. Hold lige dit politiske galde til nationen gider du?
Og hvem sagde galde og idiot i samme indlæg...;-)
Der har ikke været nogen snor for eks. Norge
Ømm, lever du under en sten?
De engelske restriktioner blev netop indført, fordi vores statsminister stolt sagde, at Nordjylland ville blive det nye Wuhan.