Luk

Medie: Galatasaray jagter FCM-talent

| International | 9 kommentarer

Infoboks

Alanyaspor - Galatasaray
Süper Lig (06/02)
bet365 2,50 3,25 2,62

Galatasaray jagter ifølge flere tyrkiske medier FC Midtjylland-talentet Aral Simsir til januar.

FC Midtjylland-talentet Aral Simsir kan være på vej til udlandet i januars transfervindue.

Den 19-årige offensivspiller har tidligere været rygtet til Tyrkiet, og nu sættes han igen i forbindelse med et skifte til Süper Lig.

De tyrkiske medier Fotomac og Sporx skriver, at Galatasaray har udset sig Aral Simsir som ét af deres transferønsker til januar.

Klubben regner med at miste deres kantprofil Kerem Aktürkoglu til januar, og der er Simsir udset som erstatning, lyder det.

Galatasaray-træner Fatih Terim skulle være ganske lun på Aral Simsir, efter klubbens scouts har set den unge dansk-tyrker an, og de vurderer, at han har et enormt potentiale.

Aral Simsir har kontrakt med FC Midtjylland til sommeren 2025, og han har spillet seks førsteholdskampe for klubben. I denne sæson er det blevet til et enkelt indhop i Superligaen samt en pokalkamp.

Galatasaray, der har danske Victor Nelsson i truppen, ligger aktuelt nummer fire i Süper Lig.


Af Sara Margren

9 kommentarer

Ukendt Profil 07:27          
Fedt, at der er interesse for Simsir!
Endnu mere fedt, at han har kontrakt til sommeren 2025 - så er der rig mulighed for at have is i maven :-)
Må indrømme at jeg ikke kender så meget til Simsir, men det lyder til at potentialet er kæmpestort! (ud fra bl.a. YL præstationerne).
Vil han ikke kunne være en realistisk arvetager på en af kanterne ? (hvis eksempelvis Isaksen sælges)
Bolabrazil 08:29          
Syntes at have læst en del om at han har svært ved at tage springet fra U19 til førsteholdet. Han har fået et par chancer, men har ikke rigtigt grebet dem. Det er der selvfølgelig tid til med den lange kontrakt.
Men, for hans skyld, skulle han så ikke blive lidt længere og tage chancen med FCM.
Det er, som man hører det, et rigtigt stort talent.
Hausser 09:05          
Alt hvad der har tyrkisk afstamning bliver jo sat i forbindelse med Galatasaray, så tror ikke man lægge for meget i den slags rygter.
Defensive Tunger 09:32          
Men, for hans skyld, skulle han så ikke blive lidt længere og tage chancen med FCM.
Det er, som man hører det, et rigtigt stort talent.
Jeg synes da nærmere det er med at komme afsted hvis interessen er reel. Det er sjældent et godt tegn at de andre yngre spillere overhaler en, så er der endnu længere vej til førsteholdet. Hans spillestil kunne også godt passe bedre til Tyrkiet end FCM. Han ligner en spiller der er utrolig selvisk og ikke alt for god til at have blik for sine medspillere.
Jeg synes da det vil være rigtig flot for både ham og FCM hvis de kan sælge ham til Gala og få en ok transfersum og måske lidt videresalgsklausul, skulle det nu gå rigtig godt.

Jeg tror ikke på han bliver en kommende kant i FCM, men nu må vi se :)
Bolabrazil 09:36          
Defensive Tunger

Meget valide pointer.
DetSatmeDumtSkrevet 10:15          
Det er vel oplagt at de henter Oliver Hobgood så?
grumblesnake 11:10          
At han ikke er den bedste relationsspiller burde jo ikke være et stort problem for FCM. De har en lang historie baseret på netop at have plads til den slags individualister.
Så jeg køber slet ikke at han spillestil skulle være inkompatibel med FCMs.

Jeg har også godt nok svært ved at forestille mig at en spiller der ikke er klar til førsteholdsfodbold i Danmark skulle kunne tage til en af de største klubber i Tyrkiet og slå igennem der.
Torsdag 27. januar
Onsdag 26. januar