Både Barcelona og Juventus har forsøgt sig om at leje Pierre-Emerick Aubameyang i Arsenal, skriver Sky Sports.
Den vragede Arsenal-anfører Pierre-Emerick Aubameyang er ude i kulden i London-klubben, og nu trækker det op til, at angriberen kan skifte klub, før transfervinduet lukker.
Ifølge Sky Sports har både Juventus og Barcelona nemlig kontaktet Arsenal omkring muligheden for at leje den 32-årige angriber, og nu er parterne i dialog, lyder det.
Endnu er der ikke nogen tilbud på bordet, og det ventes at blive svært at nå til enighed om en aftale, fordi Aubameyang har en stor løn. Ifølge Sky Sports tjener han lidt over tre millioner kroner om ugen.
Aubameyang blev i december vraget af Mikel Arteta, og siden har angriberen ikke spillet. Han er heller ikke en del af Arsenals træningslejr i Dubai.
Sky Sports skriver, at Aubameyang har sat næsen op efter et skifte til en af Europas store klubber i stedet for et mere eksotisk skifte, hvor pengene kan være større.
10 kommentarer
Tror dog Juve har en fordel, såfremt den ugeløn der bliver nævnt er rigtig. Vi kommer i hvert fald ikke i nærheden af at kunne dække det pt. :D