Luk

Medie: Lauritsens Zagreb-skifte lever igen

| International | 5 kommentarer

Infoboks

Sirius - Norrköping
Allsvenskan (22/09)
Oddset 2,75 3,55 2,30

Tirsdag meddelte kroatiske medier, at Rasmus Lauritsens skifte til Dinamo Zagreb hang i en tynd tråd, men onsdag skulle der igen være sket fremskridt i forhandlingerne.

Rasmus Lauritsen har gjort det godt hos Norrköping, hvor han skiftede til fra Vejle tilbage i februar 2019. 

Det har tiltrukket interesse fra den kroatiske storklub Dinamo Zagreb. 

Tirsdag meddelte kroatiske medier dog, at der var opstået komplikationer i skiftet, da de to klubber ikke var enige om en transfersum, men det skulle være løst nu.

I hvert fald skriver Sportske Novosti, at de to klubber er blevet enige om en pris på 1,6 millioner euro, hvilket svarer til knap 12 millioner kroner.

Tidligere forlød det, at Dinamo Zagreb ville betale 1,2 millioner euro for den danske stopper, mens Norrköping krævede 2 millioner euro. 

Dermed har de to klubber altså delt differencen i porten, hvorfor et skifte skulle være på trapperne. 

Samme kroatiske medie skriver nemlig, at danskeren vil ankomme til Kroatien snarest, hvor han gennemgår lægetjekket, inden han underskriver en aftale. De personlige vilkår skulle de to parter nemlig allerede være blevet enige om i går.

 


Af Andreas Roesen
Mandag 20. september
Søndag 19. september