Et sommerskifte fra Lyngby til Valur ser ud til at nærme sig for målmanden Frederik Schram.
Den 27-årige keeper har kontraktudløb hos de kongeblå denne sommer, og nu lader det altså til, at han rykker teltpælene op og tager til Island.
I hvert fald skriver det islandske medie 433.is, at Frederik Schram er i tæt dialog med den islandske klub Valur, der har tilbudt ham en fireårig kontrakt.
Mediet har desuden et billede af Schram, der står og taler sammen med Valur-formanden Berkur Edvardsson foran den islandske klubs klubhus.
Artiklen fortsætter efter billedet

Frederik Schram har i indeværende sæson stået i skyggen af 25-årige Frederik Ibsen, som har stået langt de fleste kampe for Lyngby.
Ifølge 433.is har Valurs nuværende førstekeeper Guy Smit ikke levet op til klubbens forventninger, og derfor giver tilførslen af Schram angiveligt god mening for begge parter.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Lyngby Boldklub
Valur
3F Superliga

































