Luk

Medie: Mange seere giver mere i ny tv-aftale

| 3F Superliga | 29 kommentarer
Medie: Mange seere giver mere i ny tv-aftale
Foto: Getty Images

Rettighedshaverne betaler mere end 1,2 milliarder kroner over tre sæsoner i den nye tv-aftale, skriver Ekstra Bladet.

Fra 2021 træder en ny tv-aftale i dansk fodbold i kraft, og ifølge Ekstra Bladet betaler rettighedshaverne NENT, Discovery og DR i alt 1,2 milliarder kroner for de tre sæsoner fra 2021 til 2024. 

Aftalen starter på omkring 400 millioner kroner for første sæson og stiger frem til 420 millioner kroner i tredje og sidste sæson, og det er en markant stigning i forhold til nu, bemærker avisen.

Ekstra Bladet afslører også, at i forhold til den nuværende aftale vil en større del af den samlede kage gå til de klubber, der ses af flest seere.

Således vil 42 procent af puljen mod nu 24 procent gå til 'markedspuljen', der blandt andet omhandler antal tv-seere og hvem, der bliver valgt til de bedste tv-tider.

Til sammenligning fik Tottenham som nummer fire i Premier League omkring 1,2 milliarder kroner ud af den gigantiske engelske tv-aftale i sidste sæson.


Af Mikael Blond

29 kommentarer

Jonson10 13:42          
Ekstra Bladet afslører også, at i forhold til den nuværende aftale vil en større del af den samlede kage gå til de klubber, der ses af flest seere.
Således vil 42 procent af puljen mod nu 24 procent gå til ´markedspuljen´, der blandt andet omhandler antal tv-seere og hvem, der bliver valgt til de bedste tv-tider.
Herligt, det må alt andet lige betyde flere penge i Brøndbys kasse.
Biffern 13:46          
Det vel kun fair, at de klubber folk vil se på får mest..istedet for det andet pjat!

Så kan der ikke være mange penge til Horsens :o
steenbjoernen 14:01          
Det er naturligvis helt fair at BIF får flest penge da der er flest fodboldfans der ønsker at se BIFs kampe, ingen tvivl om det. Det bliver dog også lidt selvforstærkende når nu BIF/FCK konsekvent får de bedste sende tidspunkter, hvor flere fodbold interesserede og "neutrale" TV seere generelt, sidder foran TV´et. Forstået på den måde at en Hobro-horsens kamp ville have flere seere hvis den blev spillet søndag klokken 19 frem for søndag klokken 12 - mens BIFs og FCKs kampe på samme måde ville have færre seere hvis disse blev spillet søndag formiddag frem for søndag aften. På den måde sker der lidt en skævvridning som jeg finder problematisk.

Om det er noget der bliver taget højde for i aftalen ved jeg naturligvis ikke, just my 5 cents. Trods alt positivt med flere penge til klubberne, omend visse fangrupperinger, min egen inklusiv, lider under konsekvent at skulle spille hverdagskampe.
Lasse599 14:02          
Og sådan prøver man at redde økonomien en smule hos BIF..

Kæft hvor ynkeligt...
MadsLeb 14:04          
@steen
mens BIFs og FCKs kampe på samme måde ville have færre seere hvis disse blev spillet søndag formiddag frem for søndag aften. På den måde sker der lidt en skævvridning som jeg finder problematisk
Kampe mellem FCK og Brøndby er jo netop blevet spillet kl 12.00 de sidste par år - næste derby starter endda 11:30.
D.B.R. © 14:06          
Kampe mellem FCK og Brøndby er jo netop blevet spillet kl 12.00 de sidste par år - næste derby starter endda 11:30.

Mon ikke han snarere tænker på deres kampe generelt, og ikke kun derbyet :-)
BoroDane 14:29          
Jeg er helt klart for en mere ligelig fordeling af midlerne. Man skal kun skæve mod La Liga for at se hvordan en uligelig fordeling af tv pengene gør produktet dårligere generelt kontra PL, der er langt mere interessant uden for de øverste 2-3 hold. Og så er det jo pisse irriterende at Brøndby konsekvent spiller på bedste tidspunkt. Først har vi i AGF tre mandagskampe i træk og så tre søndagskampe kl 12 i træk. Den kampplanlægning er simpelthen så horribelt ensidig. Og så vil Viasat åbenbart ikke vise de utilfredse bannere som AGF´s fans viste under gårsdagens kamp. Jeg håber de hviie fans bliver ved med at protestere mod Viasat.
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober