Luk

Medie: Martin Ødegaard rykker til Arsenal

| International | 26 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Real Madrid
La Liga (07/03)
Oddset 2,55 3,20 2,90
bet365 2,50 3,25 2,90

Ifølge flere medier er Arsenal og Real Madrid blevet enige om en aftale, så Martin Ødegaard spiller resten af denne sæson i den engelske klub.

De seneste dage har der været massive rygter om, at Martin Ødegaard har bedt Real Madrid om at lade ham skifte på en lejeaftale, og nu ser det ud til at være på plads.

I hvert fald melder flere medier, blandt andre The Athletic, spanske AS og transferjournalisten Fabrizio Romano, at Ødegaard har besluttet sig for at rykke til Arsenal, som lejer nordmanden for resten af sæsonen. 

Ødegaard har dermed afvist at vende retur til Real Sociedad, som også var interesseret, og hvor han i sidste sæson havde stor succes. Lejeaftalen med Arsenal skulle være uden købsoption.

Parterne skulle være så langt i forhandlingerne, at aftalen falder på plads i dag, så Ødegaard inden længe kan lade sig præsentere i Premier League-klubben.

22-årige Ødegaard fik en del spilletid i starten af sæsonen for Real Madrid, men er siden røget ud i kulden, og han har i alt spillet 367 minutters fodbold for Real Madrid i denne sæson. 


Af Mikkel Nøhr
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts