Ralf Rangnick er siden december blevet kædet sammen med AC Milan, som angiveligt har været interesseret i at ansætte ham som både træner og sportsdirektør.
Nu skriver det store tyske medie Bild, at de to parter er i tætte forhandlinger om en aftale, der får ovenstående til at gå i opfyldelse fra den kommende sommer.
Ralf Rangnick er lige nu international chef i Red Bull-koncernens fodboldforetagende og har således med flere af Red Bull-klubberne at gøre.
Han har tidligere været både sportsdirektør og cheftræner i RB Leipzig. Han tog eksempelvis selv tøjlerne på sidelinjen, da klubben i sidste sæson ventede på at få Julian Nagelsmann fra Hoffenheim.
Ralf Rangnick har tidligere været træner i Hoffenheim, Schalke 04, Hannover 96 og Stuttgart.
Lige nu er Stefano Pioli cheftræner i AC Milan.


AC Milan
Serie A






















