Luk

Medie: OB-stadion vil koste 100 mio. kroner

| 3F Superliga | 29 kommentarer

Infoboks

OB - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (04/10)
Bet25 1,99 3,60 3,70
YouBet 2,00 3,60 3,75
Oddset 1,95 3,75 3,70
bet365 2,00 3,50 3,60

Et nyt Odense Stadion vil koste 100 millioner kroner. Det viser en aktindsigt, som TV2 Fyn er kommet i besiddelse af. 

Onsdag åbnede Odenses socialdemokratiske borgmester, Peter Rahbæk Juel op for, at en modernisering af byens stadion kunne finde sted. 

De planer er nu ved at blive konkretiseret. 

I hvert fald har TV2 Fyn fået aktindsagt i nogle bilag, der fortæller, hvilke forbedringer man ser på at lave på stadionet.

Her beskrives det blandt andet, at det vil koste 60 millioner kroner at lukke hjørnerne på stadion, hvis man vælger at anlægge deciderede tribuner her.

Alternativt foreslås det i bilagene, at man ser på en billigere løsning i form af nogle vindskærme. 

Derudover bliver der set på at lave tribunetag på hele stadion, hvilket ifølge bilagene vil koste 22 millioner kroner. 

Endeligt vil man se på muligheden for at bygge en salgsgade samt forbedring af toiletfaciliteterne, så det i alt løber op i omkring 100 millioner danske kroner. 

TV2 Fyn skriver desuden, at man har været i dialog med Silkeborg og SønderjyskE i forhold til deres erfaringer med henholdsvist at bygge helt nyt stadion eller et stadion i etaper.

Torsdag vil Odense Byråds partier åbne forhandlinger for næste års budget, hvor moderniseringen af Odense Stadion vil være på dagsordenen. 

OB's sæsonkortsalg er i fuld gang. Du sikrer dig dit kort her.


Af Andreas Roesen
Søndag 27. september