Infoboks
Paulo Dybala forlader Juventus denne sommer ved enden af argentinerens kontrakt, og nu skulle hans agent angiveligt være i London og lede efter ny klub.
Juventus' og Paulo Dybalas veje skilles denne sommer, når den argentinske angribers kontrakt med den italienske storklub udløber.
Tidligere har der været rygter om rivalerne fra Inter inde i billedet, men det er sidenhen blevet afvist, at en aftale var på plads, og nu beretter Calciomercato.com så, at spillerens agent, Jorge Autun, skulle være i London for at lytte til bejlere.
Heriblandt skulle Arsenal blandt andet være at finde mellem de interesserede, men der skulle ifølge mediet blot være tale om udkast på tilbud til den 28-årige kreatør.
Inter kan altså se frem til konkurrence om Dybalas underskrift fra engelsk side, ligesom det italienske medie også beretter om interesse fra Spanien.
Dybala har i denne sæson lavet 15 kasser i 37 kampe for Juventus, som han har scoret 115 mål for i sin karriere i 291 kampe.
9 kommentarer
Tilsvarende i Tottenham. I Spurs er det en udfordring at finde en angriber der både kan spille sammen med Kane men også virke som aflastningsspiller for samme Kane. Et angreb med Dybala/Son/Kane/Kulusevski ville da være højt niveau. Alle konstellationer med 3 af de 4 vil være farlig, hvilket betyder at man får mulighed for at hvile Kane bare en gang i mellem uden der behøver at være en decideret backup spiller til Kane. Det er svært at finde en spiller med niveau der accepterer at være back up til Kane (Llorrente, Vinicius, Janssen). Løsningen kunne være en spiller der kan spille samtidig med Kane, hvilket jeg mener Dybala kan, men også indgå i et Spurs-angreb hvor Kane bliver sparet, hvilket jeg også mener han kan.
Min største bekymring med Dybala ville klart være hans skadeshistorik. Han bliver formentlig ikke billig i løn og kan man stole på at han er kampklar over en sæson?