Luk

Medie: PL-bosser vil have sæsonen afblæst

| Premier League | 120 kommentarer
Medie: PL-bosser vil have sæsonen afblæst
Foto: Getty Images

Infoboks

Flere anonyme Premier League-chefer hælder over for The Athletic til at afslutte sæsonen nu og begynde på en frisk til efteråret. 

Som i Danmark er plan A i Premier League officielt at genoptage og færdigspille sæsonen og eventuelt spille kampene for tomme tribuner. 

Men stemningen er skiftet hos cheferne i nogle Premier League-klubber, skriver The Athletic og citerer flere unavngivne formænd og ledere. 

- Det er helt åbenlyst, hvad der kommer til at ske. Det er en verdensomspændende pandemi. Man starter bare sæsonen (forfra, red), og der er meget få tabere. 

- Liverpool, det ved jeg godt. Men i det store billede er det helt ærlig ikke vigtigt. Man er nødt til bare at starte forfra, siger en højtstående leder og tilføjer: 

- Vi ligner sure, latterlige børn lige nu. Jeg mener helhjertet, at det er forkert, det vi gør lige nu. Og jeg vil gerne tro, at mine kollegaer også mener, at verden har forandret sig. Det er blevet et skræmmende sted, og vi skal behandle det seriøst. 

En klubformand er på samme linje og kalder idéen om at spille for tomme tribuner absurd. 

- Jeg finder forslaget fornærmende. Døende mennesker ligger i respiratorer, og vi spiller et spil. Jeg er forbløffet. Selv i gode tider er vi fulde af selvoptagethed. Det er jo bare fodbold, siger formanden.

Premier League-klubberne holder møde igen 3. april, og 14 af 20 klubber skal være enige, hvis der skal træffes en beslutning. 


Af Mikael Blond

120 kommentarer

LøvernesKonge 11:33          
Hvad er grunden til, at det er vigtigere at starte næste sæson "til tiden"?

Så kan man aflyse denne sæson, starte en ny, og hvis corona så kommer tilbage som det forventes, så kan man aflyse endnu en sæson?
OneLove 11:36          
Hvis man afslutter sæsonen, så bør man kåre Liverpool som mestre.
LangeE 11:42          
Lytter man til hjertet, så bør man kåre Liverpool som mestre ja. Og jeg er absolut ikke fan af Liverpool. Men aflyser man sæsonen, er der ingen mestre - kun blandt fans.
LangeE 11:44          
Det samme er på tale i min yndlingsliga, NBA. Her går rygterne også på, at aflyse indeværende sæson og endda udskyde næste sæson med op til to måneder. En pandemi er større end nogen sport, og det er jeg glad for.
Coachen 11:44          
Der er vel ikke nogen LFC fans der synes det giver mening at kåre Liverpool som mester, hvis sæsonen ikke spilles færdig. Det må da være den mest ligegyldige og flade fornemmelse. En mester kåres når det ikke er matematisk muligt at blive indhentet, og gerne efter et slutfløjt.
GF&Gunners 11:45          
Som Arsenal fan vil jeg da også gerne have sæsonen afblæst, men synes simpelthen det er så sørgeligt at man vil straffe Liverpool, som er den mest fortjente mester i laaang tid. De skal have det mesterskab!!!
Som dronningen sagde: Det kan man ikke være bekendt ;-)
Dave_Jiii 11:47          
Kan en læge lige opdatere.

Hvordan kan coronaen komme igen, bliver dem der har haft den ikke immune da de udvikler antistoffer?

Det virker til denne corona er ligeglad med om det er godt vejr eller dårligt den spreder sig alligevel under varme temperaturer er det rigtigt?
Onsdag 1. april
Tirsdag 31. marts